Der er mange unge mødre, der oplever at føle sig helt fremmed i deres krop efter at have født. Det er fascinerende, hvor meget sådan en lille baby kan ændre ens krop, og derfor er der mange, der kan have svært ved at finde sig til rette i kroppen igen, efter de har født.
Der er mange forskellige ting, man kan døje med efter en fødsel, men en af de ting, som mange er kede af, er den løse hud, de ender med at have på maven. På meget kort tid har maven nemlig udvidet sig, og det er hårdt for huden på maven, der bliver strukket og dermed kan have svært ved at trække sig ordentligt sammen igen.
Hvis du døjer med slap hud efter graviditet, sidder du sikkert og undrer dig over, hvad du kan gøre ved det, og om der findes en løsning på problemet?
Giv din krop noget tid efter fødslen og vær ikke for hård ved dig selv
Hvis du lige har født, er det en god idé at være god ved kroppen og behandle den godt og ordentligt. Huden har strukket sig, men den kan trække sig sammen igen efter graviditeten, og derfor er det en god idé at væbne sig med tålmodighed. Samtidig bør du også vente nogle uger, før du begynder at træne igen.
Når du giver din krop tid til at komme sig efter graviditeten, kan du også være heldig, at det bliver helt fint igen. Du kan godt smøre maven ind i forskellige olier, hvis du har lyst, men der er ikke nogen studier, der viser, at den slags virker, men det kan gøre din hud meget blødere.
Få en operation mod den løse hud på maven
Der er en grund til, at mange privathospitaler tilbyder en såkaldt ”mommy makeover”. Her er en af indgrebene blandt andet at operere noget af den løse hud, der er kommet på maven. Det er altså et helt almindeligt problem for mange, der har født børn, og derfor er det også et indgreb, de er gode til at lave og har masser af erfaring med.
Når du får fjernet den overskydende hud, du har på maven, ender du med at få et lille, fint ar, der i de fleste tilfælde kommer til at sidde lige over hårgrænsen og dermed ikke er noget, nogen kommer til at lægge mærke til. Det er et indgreb, der har et rigtig flot og naturligt resultat, du kan være glad for.
Naturligvis er det også rimeligt at tænke, at det er okay, at der er sket en ændring med din krop – du har jo trods alt født et barn, og det er et mirakel!
Efterlad en kommentar