SPØRGSMÅL:
Hej Amalie.
Jeg vil bare gerne kort og godt vide :
Hvordan kommer jeg af med den SÅ irriterende mordelle som sidder som et bildæk så snart jeg sætter mig ned? Kan jeg spise anderledes eller?
AMALIE’S SVAR:
Hvis jeg skal svare kort: Spis sundt, i de rette mængder, og sørg for at være fysisk aktiv hver dag!
Men de fleste vil nok mene, at det sjældent er så simpelt og lige til i virkeligheden… Dog er det det der skal til! Det er ikke holdbart med en hurtig slankekur, da al erfaring viser, at kiloene kommer lige så hurtigt på igen. Løsningen er holdbare, realistiske ændringer, som er sunde for dig og din krop – også på længere sigt.
Skær ned på det usunde fedt og sukker og spis rigeligt med god nærende og vitaminfyldt mad! Det er den sikreste og sundeste måde, du kan komme din ’mordelle’ til livs
Efterlad en kommentar