Opret
A password will be e-mailed to you.

SPØRGSMÅL:

Hej Amalie 🙂
Jeg står i den situation at jeg blive ved og ved og ved med at tabe mig efter jeg har født. Inden min graviditet vejede jeg 54 kg, tog 13 kg på, og har nu tabt mig 19 kg og vejer kun 48 kg nu. Det passer mig bestemt ikke at veje så lidt, da jeg elsker at have lidt former på kroppen. Lige nu ligner jeg bare en pind, øvbøv.

Min amning gør at jeg taber mig rigtig meget + jeg altid har haft en rigtig høj forbrænding. Min datters vægt står nu desværre også helt stille. Vi er derfor begyndt med flaske, for at både hende og jeg kan komme op med vægten.

Jeg ammer dog stadigvæk, og håber at kunne blive ved noget tid endnu (Min datter får lige nu flaske 2 gange dagligt). Men kommer der ikke snart til at ske en øgning på min og hendes vægt er jeg bange for vi helt må droppe amning. Hun er nu 3½ måned gammel.

Hvad kan du anbefale jeg skal indtage/spise så det ikke ender med at vægten bliver ved med at falde.. Og hvordan beholder jeg de kg’er jeg får kæmpet mig op på ?

Håber du kan hjælpe 🙂

Smil fra Linda

SVAR:

Vægttab er kendetegnet ved at energiindtaget er mindre end energiforbruget, som det er tilfældet for dig.
Følgende retningslinjer kan med fordel anvendes af personer der ønsker en vægtøgning:

  • Øg energiindtaget
    • Spis og drik gerne energirige fødevarer såsom juice, kakaomælk, tørret frugt, fedtrige kød– og mejeriprodukter
    • Spis gerne sovs og dressing
    • Spis meget pålæg og spar på rugbrød
    • Spis gerne energirige frugter såsom vindruer og bananer frem for energifattige grøntsager
    • Vælg dine livretter – spis gerne dessert
  • Øg indtaget af fedt
    • Spis rigeligt af de sunde fedtstoffer såsom planteolier, avocado, fed fisk (fx laks, sild), nødder og kerner
  • Øg antallet af måltider
    • Spis gerne 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider dagligt
  • Øg energiforbruget og dermed muskelmasse.
    • Vær fysisk aktiv ved moderat intensitet minimum30 minutter dagligt samt fysisk aktiv ved høj intensitet 2 x 30 minutter ugentligt
  • Undgå rygning
Andre læste også:   Madvarer man bør undgå mens man ammer?

Jeg håber dette vil hjælpe dig til en vægtøgning! Hvis ikke, vil jeg foreslå at du kontakter din læge/sundhedsplejerske og/eller får en personlig konsultation hos en kostvejleder. Ved en personlig konsultation hos en kostvejleder er det muligt at skræddersy en kostplan ud fra dine ønsker og behov samt tilpasse den efter din vægt, højde, alder, aktivitetsniveau m.m.

Bedste hilsner,

Amalie

Amalie Rosen er kostekspert, og svarer på dine spørgsmål om kost. Amalie giver 25% rabat til UM medlemmer ved en konsultation. www.KostConsult.dk

Om forfatteren

Dette kunne også interessere dig

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort