SPØRGSMÅL:
Jeg er på udkig efter en lækker opskrift på nogle grove burgerboller 🙂
Er det noget du kan hjælpe med? blomster
AMALIE’S SVAR:
Burger kan sagtens være en del af en sund dagskost! Men, når man køber dem på burgerbarer er de ofte meget fedtrige og indeholder mange kalorier. Hvis du derimod laver dem selv, kan du vælge nogle grove burgerboller, kød med en lav fedtprocent, fylde rigeligt med grønt i og røre en hjemmelavet fedtfattig dressing. På den måde bliver burgeren til en sund ret, som børn, afhængig af alder, kan være med til at lave.
Opskrift på grove burgerboller:
(6-8 stk.)
- 20 g smør
- 1 1/2 dl skummetmælk
- 1 1/2 dl vand
- 30 g gær
- 1 1/2 tsk. salt
- 250 g grahamsmel
- 300 – 350 g hvedemel
- Mælk til pensling
- Knækkede hvedekerner
Smelt smør, tilsæt mælk og vand, og varm det op, til det er lunkent. Rør gæren ud i væsken. Tilsæt salt, grahamsmel og hvedemel. Ælt dejen til den er glat og smidig. Lad dejen hæve under et klæde i 30 min. på et lunt sted.
Ælt dejen og form den i 6-8 stykker. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i yderligere 30 min. Tryk bollerne flade, pensl med mælk, og drys med knækkede hvedekerner. Bag bollerne midt i ovnen ved 200º i ca. 15 min. Lad dem køle af på en bagerist.
Tip:
Hvis du en dag ikke selv har tid til at bage burgerboller, kan man købe fuldkornsburgerboller fra fx Kohberg, som både er nøglehulmærket og er mærket med fuldkornslogoet! Det er et godt alternativ til de traditionelle lyse boller.
God appetit – Amalie
Efterlad en kommentar