Årgang 0

Jeg ser det hvert år..

Jeg kan rigtig godt li Emmas familie. Det virker virkelig som om de har styr på det hele med ungerne. Opdragelse, kærlig omsorg og stimulering af børnene.

Mathildes familie har nogle unger med tempremant, men det er der jo mange der har;)

Rachels familie forstår jeg ikke. Jeg forstår ikke at de kan gøre det de gør… Leve hver for sig på den måde. ALDRIG at have boet sammen.

Og så er der Stephanies familie. Hvor er det altså trist….. “Er far ikke på billedet mere?” “Nej, mor har klippet ham ud” ????????

Jeg synes, det hele virker meget rodet og ikke-børnevenligt hos hendes mor + kæreste. Det virker mere organiseret ved hendes far + kæreste. Og nede på et niveau hvor børnene kan føle med.. Det virker som om, det er vigtigere for dem med ritualer og faste rytmer, end det gør ved hendes far.

Min mening 😉