når det går galt når man er gravid i 14 uge

Den 17 maj vel altid stå som nået ubehaligt for mig jeg havet været over efter kuffeter ved mine svigerforældre og på vej hjem fik jeg voldsomt ondt i maven og kunne ikke engang komme ud af vores bil. Vi ringede til vagtlægen, som spurgte ind til, hvornår jeg sidst havde haft menstruation. Det var 14 dage siden, så hun mente, jeg skulle spise nogle Panodiler og ringe efter en time, hvis det stadig gjorde ondt.

Efter en time var smerten tiltaget, og vi ringede igen til vagtlægen. Denne gang kom der en ud og kiggede på mig, men han mente, det var almindelig maveonde, og at jeg skulle spise nogle flere Panodiler, og ud af døren var han igen.

Jeg fik nogle flere Panodiler og faldt da også i søvn. Hen på aftenen gjorde det endnu mere ondt, og vi ringede igen til vagtlægen, efter det havde taget mig 30 minutter at komme op af badekaret og 15 minutter at gå hen til vores stue, hvor jeg faldt sammen af smerte ved Timons weekendseng.

Vagtlægen kom og kiggede på mig og mente, det var min blindtarm, der var sprunget, og at jeg skulle på sygehuset. Jeg blev hentet af Falck og kørt på Middelfart Sygehus, hvor jeg fik lavet en gynækologisk undersøgelse for at se, om der var noget.

Jeg skulle opereres næsten dag, var de blevet enige om. En urinprøve viste dog, jeg var gravid, uden jeg havde opdaget det, så jeg skulle videre til Kolding.

På Kolding Sygehus fik jeg endnu en gang en gynækologisk undersøgelse og blev scannet. Her kunne de se et foster, der var gået til grunde i uge 14, som kroppen dog ikke havde udstødt.

Jeg havde en temperatur på 41,7 og et blodtryk, de næsten ikke kunne måle, så jeg fik en udskrabning i fuld bedøvelse og kom på intensiv. Lørdag finder de ud af, at jeg har betændelse i min bughule og en meget kraftig blodforgiftning, så jeg blev opereret og lagt i respirator og kølet ned, for at min krop ikke tog skade.

Jeg blev vækket efter 2 dage og vidste ikke, hvor jeg var, hvilken dag det var osv. Men det gik godt, og efter et par dage kom jeg på gynækologisk afdeling. Der fandt de mig næste morgen uden tale- og synkeevnen, lam i den ene side, og de kunne ikke komme i kontakt med mig, så jeg kom på intensiv igen.

Så kom jeg i MR-scanner og blev tjekket på kryds og tværs, men de fandt ikke noget. Snakke og synke kunne jeg bare ikke, og der var stadig ingen kontakt til mig. Det stod på i 2 dage, og i de dage kunne jeg ikke kende dem, der kom og besøgte mig.

På 3. dagen begyndte stemmen at komme igen, men kun sparsomt. Jeg havet fået lagt sonde, hvilket ikke er nemt. Når man ikke kan synke, kan man ikke drikke noget, ligesom man plejer, men ned kom den da.

Jeg fik det bedre og kom på enestue, så når mine børn kom, behøvede de ikke at være stille. Jeg havet 2 gode dage med mine unger, men om natten fik jeg igen kramper så kraftige, at de gave mig stesolider 3 gange i løbet af natten for at få mig til at lade være med at krampe, og det hjalp da også til sidst.

Jeg blev overflyttet til Odense Universitetshospital, hvor de fandt ud af, at jeg havet haft 5-6 hjerneblødninger, men at de ikke skulle have noget at sige på længere sigt. Jeg skal dog gå til kontrol ved dem i et stykke tid.

Jeg fik 5 poser blod, da jeg lå på intensiv, og har fået at vide, at var jeg kommet 36 timer senere, skulle jeg ligge i jorden nu.