hårdt at være enlig mor

Kopieret fra en debat forleden, omkring at være enlig mor til flere børn… Den dækker vist meget godt et svar her…

Halløjsa..

Ja jeg er jo alene mor til 2 stk… Én på 4 år og én på 18 mdr…

– Jeg synes det er hårdt.. Det ville være lyv at sige andet… Jeg synes det meste af min tid går med arbejde, oprydning, madlavning og tøjvask…

Jeg har først “fri” fra alt daglig pligt ved en 21.00 tiden om aften… dér kan jeg slappe af…

Min søn har jeg jo hele tiden, da han ikke ser sin far overhovedet… Sofie har jeg så også haft hele tiden de sidste par mdr, da den anden part åbenbart ikke lige har overskud… !

Jeg ville gerne igang med at træne, men det kan jeg på nuværende tidspunkt ikke… Måske jeg kan efter 1 Okt. da Silas så starter i ny instition, men det vil også betyde at børnene får lange dage, de få dage jeg så skal træne…

Jeg har rimelig ofte besøg af andre med børn, så det er vist den eneste “interesse” der bliver dyrket her….

Muligt ens liv ikke går i stå når man får børn, men som enlig mor til 2 børn, hvor ALT ansvar pt er lagt på mine skuldre, der synes jeg mit liv er meget begrænset i forhold til at være KRIS… og ikke “bare” MOR….

– Så i øjeblikket er jeg ikke nogen særlig lykkelig overskuds-ramt mor…

Elsker mine børn til himlen… Uden tvivl… Men jeg trænger snart til bare lige at være mig selv lidt… Har faktisk måtte tage mig et par syge dage i ny og næ, for bare at kunne være mig selv et par timer… Ikke iorden, men nødvendigt…

Kan da også lige beskrive vores dag…

– Jeg står op klokken 05.00 gør mig klar, vækker Sofie kl. 05.30.. Gør hende klar, vækker Silas kl. 06.00 Og vi kører hjemmefra kl. 06.10… Kører de 15 km til Silas’s Vuggestue… Aflevere ham, drøner afsted til Sofie’s Børnehave, aflevere hende og møder så, så tæt på 07.00 Som muligt… da det er normal mødetiden, men har dog fået lov til at møde 07.30, men skal jo være der tilsvarende i den anden ende… Har fri mellem 14.30-15.00, kører lige hurtigt hjem, og ser hvad der skal handles, KAN jeg nå det handler jeg inden jeg henter Børn… Kører så ofte op og henter Silas til kl. 15.30, så op og hente Sofie til kl. 16.00, ud og handle hvis ikke jeg når det inden..

Hjemme ca. 16.30-17.00 lave mad… Spise… Sætter ind imellem en tegnefilm på til børnene, som de ser mens jeg rydder op efter maden, og smørre Sofie’s madpakke.. Ved 18-18.30 tiden kommer de i bad, og kl.19.30 bliver Silas puttet og kl. 20.00 Bliver Sofie puttet… Så er det tid til at rydde op, ordne vasketøj, lægge tøj frem til dagen efter osv… Så ved en 21.00 ca, kan jeg trække vejret, drikke en kop kaffe, sidde lidt ved computeren, og så ellers i seng og op igen kl. 05.00…..

Der er ikke meget tid til leg og hygge…

Men måske mig der bare ikke er inde i en solstråle periode, for jeg synes ved gud det er møg hårdt… Ville ønske begge mine børn’s fædre, ville deres børn lidt mere… Så jeg også havde mulighed for at lade lidt op ind imellem, uden nødvendigvis at skulle lægge mig syg for det….

Hjælper vist heller ikke der har været så mange spekulationer og tanker omkring samvær og mangel på samme de sidste par mdr….

For et halvt år siden havde jeg sagt, GODT SAGT, men nu har jeg prøvet begge dele så vil ikke give dig helt ret. siger ikke det er nemt når man er to.

Min mand snart eks-mand arbejder fra ca 10-22, hvilket så betyder at han har flere fridage om ugen. Så det er lidt som dig. Men jeg synes da jeg kedede mig når jeg skulle sidde alene hjemme om aftenen. Men jeg viste at min mand kom hjem og det gjorde at jeg kunne klare det.

Nu klarer jeg alt selv og afterne er meget ensomme. Sagde til mig selv at det bare ville være som før, men det at du ved at du er alene gør det altså meget værer og svære at komme igennem dagen, end hvis man har støtten fra den man elsker.

Man kan heller ikke lige sige til sin partner om han/hun vil overtage fordi man lige vil have klaret nogle ting eller slappe af, det kan man ikke da man er alene.

Jeg undskylder ikke alle enlige da jeg ved nogen gør det svære for dem selv end det i virkeligheden er, men nu når jeg selv har prøvet det, så forstår jeg bedre deres klager og at når de klager over tingene (selv de mindste) så er det fordi man bliver lidt frustrerende når man står med alt selv. Man har en følelser af at man kan står alene i verden. Så når andre brokker sig, så er det nok fordi de er lidt nede, men når de kommer op igen så føles det ikke så hårdt.

Prøv at tage deres negative holdninger med et gram salt, og tænk heller på at det er flot de har klaret det hele selv. Jeg vil 20 gange heller være to om tingene også selv om jeg stod alene med det meste da vi var to. men jeg har fået respekt for enlige efter jeg selv er blevet det. Desværre var det, det der skulle til, for at jeg kunne se det.

Winnie

Nej jeg synes ikke i det store hele at det er hårdt…
Jeg elsker det..

Det vel altid være nogle dårlig dage og nogle gode dage.. men det er er lige meget om man er 1 eller 2..

Jeg nyder at det kun er mig og min datter… og at jeg har tid til hende selvom der også er andre ting man skal lave.. men hun er så mget med som hun selv har lyst til..

Vi har en god rytme og hun ved hvad der sker hele tiden.. og hvornår tingene sker.. sådan ca.. vi har en bestemt række følge vi gør tingende i..

Så jeg klager ikke..
Hygge fra N&C

selvfølgelig er det hårdt at være enlig mor (eller far for den sags skyld)
Men lur mig om det ikk er hårdt når begge forældrene er der?
Jeg syns da oz til tider at alt er uoverskueligt osv men jeg tager dagene en dag af gangen – og hvis jeg ikk når lige at vaske en maskine tøj eller lign, så er det bare sådan det er!!!
Og jeg er, som babs oz i den situation at faderen til min søn ingen interesse har, så jeg har ham oz 24/7/365 – men nyder det – dog kunne jeg godt bruge en fridag indimellem – men da hele min familie bor i Jylland er mulighederne ikk så store – desværre.
Nå det var lige lidt fra mig – skal have gjort lillemanden klar til dagpleje 🙂
fortsat go dag tøser

Ja det kan skisme være hårdt at være enlig mor.. det har jeg selv været indtil for 5 mdr siden… Aldrig nogensinde i mit liv har jeg knoklet så hårdt, måtte undvære SÅ meget søvn.. Tør slet ikke tænke på hvordan enlige mødre til flere børn får det til at hænge sammen.. Ja det kan lade sig gøre, men der er bare ikke ret meget mor tid.. Jeg ville aldrig nogensinde bytte luca for noget, men det er (ihvertfald ikke for mig) Noget jeg ville ønske,eller råde nogen andre mennesker til… Den eneste foredel ved at være alenemor, er at man ikke har en partner at blive uvenner med… Men jeg ønsker bestemt ikke at blive det igen.. Der er langt mere harmoni herhjemme efter martin er kommet ind i billedet…

@annaegeberg wrote:

Stinepige: Helt alene tvivler jeg nu på der er ret mange der er? Enten er der en far, bedsteforældre, oldeforældrene, ny kæreste eller veninder…

Nu er der egentlig mange herinde som ikke har en far, åbenbart. Og det er altså ikke alle der har forældre som lige kommer og hjælper. Ved det fra da jeg selv var alene. Havde en dag barnefri om måneden. Mine veninder kunne ikke lige komme på besøg da de enten er enlig mødre, eller et arbejde som kræver at de skal så tidligt op, at de kun kommer ud i weekenden. Nogle af mine tætte veninder ser jeg 1 gang om måneden nu hvor jeg har Adam. Det er så heller ikke alle som lige vælter sig ind i det ene forhold efter det andet!!!

Hvorfor ikke bare acceptere at nogle mennesker synes det er død hårdt at være enlig mor, og ikke gider se på støv eller vasketøj!?!?