Nej tak til hjælp, er jeg for hård?

Ja jeg er en af de personer som får det dårlig efter jeg har sagt min mening til familien, men vil lige høre om I synes det var forkert af mig eller ej.

Meget langt 🙂

Altså min mand og jeg skal skilles (vi er stadig de bedste venner), derfor er jeg ved at finde en bolig. Har så fået tilbudt en, og fortæller mine forældre prisen i lørdags. Meget billigt. Så opdagede jeg i går at jeg havde set forkert og den var 1500 kr dyrer. hvilket godt kan betyde meget for økonomien for mig og min søn. Skriver så til mine forældre og fortæller jeg fik sagt forkert, og de skriver at jeg så må lave mit budget så jeg kan se om jeg kan sidde i boligen. (havde jeg nu også tænkt mig at gøre 🙂 )

Det har jeg så gjort og vil tage ud på kommunen i dag for at få div. beløb så det bliver 99% rigtig (der er jo altid uforudsete udgifter).

Nu skriver min mor så at hun har lavet mit budget og om jeg kan klare mig for så og så mange penge.

Det er så her jeg takker, efter min mening skriver meget pænt, at jeg selv har styr på det og selv kan klare det (jeg er rigtig god til økonomi) og da hun ikke kender min økonomi og forsikringer da fx mine dyrs forsikringer er dyrer end mine. Hun skriver så igen om jeg kan klare mig for det beløb hun har skrevet og at hun har været på nettet for at finde priserne. (hun ved ikke hvilke forsikringer jeg har og at jeg har på dyrene)

Igen beder jeg hende lade være og skriver at jeg selv vil klare det (hvis jeg er voksen nok til at blive gift, er jeg sku også voksen nok til at klare min skilsmisse uden mine forældre) og skrev videre at hvis hun kendte mig godtnok viste hun godt at jeg selv ville klare det som jeg altid har gjort.

Nogen synes nok det er lidt underlig at jeg spørger jer, men jeg er opvokset med en invalid mor og derfor et meget tæt forhold til hende, men har altid klaret mig selv (mit eget valg). siden jeg flyttede hjemmefra for 4 år siden er vores forhold forandret sig. Hvergang jeg kommer med et problem, ender det altid med at hun fortæller at sådan har hun det også og at vi ligner hinanden meget osv. intet må handle om mig uden at det kommer til at handle om hende. så derfor er jeg blevet lidt hård når jeg skriver eller snakker med hende.

Men helt ærligt skulle jeg bare have lukket af og ikke sagt noget, eller skulle jeg have grebet det an på en anden måde. Bare til en anden gang får jeg har fået set mig lidt sur på hende..