er skruk en kronisk sygdom?

jeg synes lige det hele gik så godt. jeg var afklaret med at der kommer til at gå to års tid, før vi laver baby planer. men.. jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle vente så lang tid.

jeg ved godt, at der er mange af Jer der vil mene at 2 år går hurtigt.. men det er godt nok hårdt synes jeg.

jeg vil SÅ gerne have en familie med ham. jeg længes efter at bygge rede og falde til. som sagt, opbygge en familie. det er min store drøm. og efter aborten, er den drøm bare blevet større og større. nu til det uudholdelige.

– jeg er næsten helt sikker på,a t jeg ikke får min kæreste med på ideen. hans grundlag er også logisk nok: han vil gerne opleve flere ting med mig, have mere styr på økonomien og sikre at én af os er færdige med uddannelsen.

.. men igen.. det logiske forsvinder bare i min skruk-fortvivlede-tankegang.

er der nogle gode råd til hvordan man holder tankerne på afstand?
jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre længere. alle er bare gravide!