-
Indlæg
-
Jeg var ved lægen i mandags og er blevet gravid med vores planlagte ønskebarn. Men nu har min kæreste så fundet ud af han ikke ønsker det alligevel, han mener ikke at han er klar og at vi kan klare det økonomisk osv. Jeg ved vi sagtens kan klare det, også økonomisk. Aner slet ikke hvad jeg skal gøre, er så forvirret. Har altid sagt jeg aldrig ville kunne få en abort, min kæreste siger at han aldrig kunne bede mig om det, men han synes det er den bedste løsning. Men på den anden side ved jeg heller ikke om jeg vil kunne klare det alene. Måske nogen af jer har prøvet noget lignende? Er så skuffet og ked af det, barnet var jo planlagt og så er det for sent ikke at ville have det når jeg er blevet gravid.
Har virkelig brug for nogle råd..Hold da op.
Når det nu er et ønskebarn, vil det jo sige at det er yderst planlagt. Det er da lidt sent og trække i land nu hvor du er blevet gravid 😕
I må hellere få jer en lang snak.
Ofelia: Jeg bliver nødt til at sige min mening her, fra mit synspunkt får du det til at lyde som om, at hvis “bare” hun får en abort så er alt i den skønneste orden…. Kan godt være det ikke er sådan ment, men det med man slipper for statsamt og papirbøvleri, synes jeg ikke holder. Det kan jo lige så godt gå strålende som alene mor.
Til trådstarter er ked af den situation du står i, ville ønske jeg vidste hvad du skulle gøre, men du må følge dit hjerte.. men hvis det var mig ville jeg sige, mester det er lidt for sent du kommer og siger du ikke er parat alligevel og jeg får barnet, men eller uden dig i billedet. Jeg ville aldrig kunne tilgive en kæreste, som jeg var blevet planlagt gravid med lige pludselig fortrød og ville have abort, hvis jeg så fik den foretaget. Jeg kan dog godt forstå du ikke ved om du ønsker at være alene med barnet, så kan godt sætte mig ind i dine overvejelser. Håber du/I finder en løsning som er rigtig for jer….
Altså slå koldt vand i brevet. Der er mange mødre der også panikker når de bliver gravide med ønske barnet fordi de pludselig ikke føler de er klar alligevel. Det er en kæmpe omvæltning og måske skal han bare have tid til at vende sig til at NU er det altså nu.
Giv ham lige lidt tid til at tilvænne sig ideen. Altså prøv at ligge lidt en dæmper på. lad være at presse ham og prøv ikke at snakke for meget om det. Mænd har lige så stort behov for at vende sig til der som vi kvinder har.
Undskyld evt stavefejl, har lidt hovedpine.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.