Ååååååååååhhh skal lige ud med hvor dejlig en dag vi har haft. I formiddags hyggede vi rigtig. Så tog vi ud og købte 3 nye cykler med støttehjul (deres fødselsdags gave fra os selv om de først bliver 4 til jul). Så tog vi en tur i skoven. Og det var en KÆMPE oplevelse for tøserne. De fik set afgnavede kogler som egerne har spist, snegle, flere myretuer med mange myrer i og smagt vilde skovhindbær. De var så søde at have med!! Så tog vi hjem og pigerne sov til middag. I mens samlede farmand de 3 cykler så de var klar når de vågnede. Da de vågnede spurtede de i overtøj og i løbet af ti minutter kunne de alle 3 fræse fejlfrit rundt på deres 3 nye cykler som kun STORE piger har som de siger. Så hyggede vi med aftensmad og “afslørede” at dagen i morgen står på endnu en tur til legoland i morgen. Det er 2 gang her i ferien. Og så lød der eller høje vilde jubelhyl!!!!! Nu er de puttet og jeg må sige det faktisk har været feriens ind til videre bedste dag. I morgen…jamen de elsker Lego!!! Vi var der forrig fredags så det skal nok blive endnu en rigtig fed dag.
Jeg eeeeeeeeeelsker mine piger. Tak tak tak fordi jeg har jer tøser!!!
Knus
LMC