-
Indlæg
-
Hej Piger.
Sidder her og tuder og tuder og kan bare ikke stoppe igen.
Sagen er den at min mor og far i dag fik nyheden om den lille.
Meddelte min mor det her til eftermiddag da hun kom forbi og han blev bare sååå glad.
Værre er det med hendes bedre halvdel – min far.
Han har lige ringet og hakket mig ned i telefonen.
Om jeg ikke skulle have mig en uddannelse og alt muligt.Det skal dog siges at vi var det samme igennem i feb måned da jeg var gravid sidst men mistede der.
Han lægger bare ikke skjul på at der ingen støtte er fra hans side.
Så nu sidder jeg tilbage her med en samtale som endte med jeg sagde at kunne han ikke acceptere mit valg om barn og hans rolle som morfar så måtte vi slutte al kontakt med hinanden også lagde han på?
Hvad pokker skal jeg stille op.
Min egen far er villig til at slutte al kontakt med mig?
Og hvad min mor som står midt imellem alt det her?
Og mine små brødreHvor er det så skide hårdt – Måtte altså lige ud med det.
Det her kommer nok til at lyde lidt hårdt, men jeg har selv begået nogle fejl med min far som jeg den dag idag godt kan se helt ud var mine.
Din far siger ikke de ting for at være ond. Han siger det i bedste mening. Synes faktisk det er ret hårdt at du allerede nu ligger ud med at så må vi cutte alle bånd istedet for at give ham en chance for lige at sluge nyheden.
Selvom han ikke synes det er det bedste, så skal han nok blive glad for jeres barn når barnet er født. men indtil da kan du måske godt forvente at han er lidt tilbageholdende, det betyder ikke at du skal lukke ham ude af dit liv. Man kan ikke altid forvente at folk hopper rundt af glæde på ens vegne, selvom de med tiden nok skal blive glade for det.
Synes du skal tage den med ro, give ham tid til at acceptere at hans datter skal være mor nu – husk på: Som du selv, ønsker han kun det bedste liv for hans barn. Selvom forældre og børn ikke altid har samme ide af hvad det vil sige (selvom vi bliver mødre, er vi stadig vores forældres børn).
Ej sikke en reaktion, det er jeg squ ked af at høre…
Måske du kunne kontakte din mor, snakke med hende på tomandshånd, tage på café, ud at spise et eller andet og så få snakket det igennem med hende.
Jeg håber at din far med tiden bløder op, for hvor må det være hårdt…
Mange tanker og knus herfra…
Nu kan jeg så se i din profil at du “kun” er 18. Din far har nok heller ikke helt accepteret at hans lille pige altså er blevet en voksen dame nu! 18 år ER ungt at blive mor i, det tror jeg vi alle kan blive enige om – især nogle forældre tager det længere om at indse deres børn bliver store. (i min fars øjne er jeg stadig den lille pige i blonde kjole, med sløjfer i håret og det ændrer sig nok ikke! Han kalder mig stadig grisling 😆 ).
Tror det hele handler om at han lige skal sluge at du i hans øjne stadig er den lilel pige der plejede at løbe rundt i haven og lege, nu skal du selv være forælder – det er ikke nemt at håndtere.
Jeg kan allerede nu få tårer i øjnene når jeg tænker på at Samuel en dag flyver fra reden, at en dag om ikke så længe så er mor pludselig ikke den bedste – så er det nogle andre der tager over (venner, kæreste, kone og børn).
Tak for al jeres støtte.
Ja jeg er 18 fylder 19 inden jeg føder.
Kan godt være jeg skal give ham tid men er simpelhen hårdt også fordi vi har været igennem det en gang før i feb.
Når man står i situation føler man bare han er ond og vil gøre alt for at ødelægge en?
Det der gjorde mig utryg var at når jeg siger vi skal cutte helt så ligger han på !!!
Skal siges at jeg har været mange ting igennem med ham så derfor var jeg nået til punktet om at cutte.
Men tak for alle jeres svar og støtteVed slet ikk lige hva jeg ska sige.. sender bare lige et kram med på vejen og håber han ombestemmer sig når bebs er her.. eller inden.. 🙂
Hej…
Jeg sidder helt og får tåre i øjnene over hvad du skriver… det er bare ikke sjovt… Jeg prøvede det samme da jeg var gravid (Mistede det dog i 12 uge), men min far ku heller ikke se mig i øjnene i starten… Jeg synes du skal se tiden and, måske har din far brug for at sætte tingene i perspektiv… jeg ved det er skide svært for man har brug for sin families støtte i alt…. – Men tænk din egen lille fammilie først.. tror du ikke også nok din mor skal sige noget fra hendes synspunkt… – hun lød efter hvad du siger glad… Jeg håber det hele bliver løst for dig… de mest medfølende hilsner fra mig
Har det på samme måde med min far han vil ikke være morfar og kendes ved at han har et barne barn eller en datter.
nu har vi ikke snarkket sammen i lidt over et år og det er sååå svært tænker meget på ham.men det er ham der går glip af så meget ikke dig men det er så let at sige når man jo gerne vil have at ens far skal være der for en når der sker sådan en dejlig ting
ved ikk rigtig hva jeg skal skrive mere, jeg forstår dig så godt
kæmpe krammer til dig!!!!!Kender til din situation. Da min far fandt ud af at jeg ventede Melike, snakkede han ikke med mig i flere måneder. Lige indtil at jeg fik stor mave osv. Så begyndte han at bløde op og da hun blev født var han jo helt solgt 😀 I dag er Melike morfars pige , det er der ingen tvivl om!
Åh, sødeste ven da!
Der er vist ingen tvivl om at din far er chokeret, og han havde måske ønsket for dig at du skulle gå vejen med uddannelse, hus, bryllup, bil – og så baby. Jeg ved det ikke, og jeg vil egentligt heller ikke undskylde hans opførsel.
Men jeg var det samme igennem med min far. Vi bor i hver sin ende af landet, så jeg måtte ringe til ham for at fortælle hvad der for mig var en glædelig nyhed.
Jeg fortalte ham at jeg var gravid, og han sagde “Hva har du så tænkt dig at gøre ved det?”. Svarede at jeg havde besluttet mig for at beholde det (THANK GOD!!), derefter smed han røret på og der var efterfølgende ingen kontakt indtil jeg var ca 8 måneder henne.
– Jeg sendte ham en lang sms hvori jeg fortalte ham hvor skuffet jeg var over hans reaktion, for det syntes jeg han skulle ha med på vejen.Så ringede han selv, i juletiden, og lovede at komme inden jeg skulle føde i februar. Han kom ikke. Han kom heller ikke da jeg havde født. – Nej han så først sit første og eneste barnebarn til Noahs barnedåb, da han var over 3 måneder gammel. Han tillod sig endda at kalde sig fr ‘morfar’.
Og jeg har besluttet, at han ikke skal omtales som ‘morfar’ her. Hellere undvære en morfar, end at have en som så åbenlyst er hamrende ligeglad.. Det vil kun gøre Noah ked af det, og han skal ikke bruge sin energi på at prøve at regne ud hvorfor hans morfar aldrig besøger ham, aldrig husker hans fødselsdag eller sådan noget – det har nemlig været hverdagskost for mig siden jeg var ganske lille.
– Men op med hovedet, søde. Hvis din far er nogenlunde menneskelig så blæder han op senest når du har født. Ingen kan modstå et spædbarn. I øvrigt tror jeg da heller ikke din mor vil lade ham have den holdning ret længe.
Det blev lidt langt, sorry – du får lige et kram med på vejen. Det skal nok gå. 🙂
En kæmpe trøstekrammer herfra. Jeg er sikker på han nok skal komme til “fornuft” når han lige har fordøjet nyheden.
Tillykke med graviditeten.
Øvøv .. 🙁 Det lyder som noget af en tur ..
Men han bløder forhåbentlig op på et tidspunkt, ellers må din mor banke i bordet !
Jeg prøvede selv noget lignede jeg fik a vide a jeg ku flytte hjem til min mor (som jeg ik har kontakt til overhovedet) eller min mormor og morfar (nej tak), hvis ik jeg fik abort..
Men fandt heldigvis ud af det med kæresten igen, så flyttede tilbage.. Og der er bestemt ik meget støtte.. Men det er dem der går glip af det hele jo .. (:Kram herfra
20369 IndlægJeg har stået i en lignene situation med min far da jeg ventede min første søn….
Dog cuttede jeg kontakten da han valgte øllerne frem for sin familie….
Min far døde i 2002 af druk, men jeg fik intet afvide…
Mit råd er at trække vejret og se om han ikke kommer til fornuft…
Send ham eventuelt billeder fra scanning når den tid kommer, billeder efter fødslen osv, men lad være med at presse for meget på….
Håber det bedste for dig.
Kram
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.