-
Indlæg
-
Først vil jeg gerne sige, at jeg er klar over at dette er et sprængfarligt emne og jeg er klar over at det vil sætte mange følelser igang for mig selv. Men nu har jeg undret mig meget længe…
Igennem min graviditet har jeg læst mange steder hvor egoistisk det er at sætte et barn i verden uden en far, hver gang det emne har været oppe og kører så sidder jeg og tænker.
Jeg var enlig da jeg blev gravid og ikke nok med det, vil der stå fader ukendt på papirerne – selvom jeg ved hvem han er er dette ikke nok, der skal retssag, dna og underskrift til før min søn kan få navn på sin bio far. Jeg kan heller ikke kontakte ham, for han er som sunket i jorden. Jeg kan ikke stikke min søn et stykke papir og sige “her bor din biologiske far” hvis han en dag siger han vil finde ham. Jeg kan give ham et navn og et land, andet kan jeg ikke – som at lede efter en nål i en stak nåle.
Jeg blev (uplanlagt) gravid med en udenlandsk mand som var psykisk ustabil, drak og tog piller i massevis. Jeg valgte at få barnet på trods af gentagne trusler om mord, selvmord og vold. Valgte at få barnet på trods af trusler om frihedsberøvelse og fysisk tilbageholdelse. Valgte at beholde, selvom jeg blev tilbudt 10.000 euro (ca. 75.000 kr) for at få en abort eller overlade barnet til hans mor, selvom jeg stadig måtte se barnet, måtte jeg ikke deltage aktivt i barnets liv. Jeg måtte nærmest flygte derfra fordi jeg til sidst var så bange for hvad der kunne ske! (jeg tilbageholdt mange oplysninger om mit forhold til min eks på um, og malede alt lyserødt ud ad til)
Jeg boede heller ikke i Danmark da jeg blev gravid. Flyttede hjem til en tilværelse jeg vidste ville blive på kontanthjælp. Jeg vidste, at staten ville betale regningen for min graviditeten og nu kommer staten også til at betale for at mit barn ingen far har (om jeg vil eller ej).
Bare lige her, står en masse fordomme sort på hvidt. Så spørgsmålet er:
Mener i så at jeg burde have fået en abort? Mener i at mit barns liv ikke er værdigt at leve? Tænker i dårligt om mig fordi jeg har valgt at få et barn når jeg fra starten vidste der ingen far ville være? Synes i at jeg er en egoist?
Tak for jeres ærlige svar.
Det er dejligt at se i ikke synes jeg er super egoist eller at Sams liv ikke er værd at leve. Jeg har tænkt meget over det hvergang jeg har læst et indlæg om netop at få barn når faren er ude af billedet.
Jeg synes at det er en frygtelig situation du har været udsat for. Jeg synes du har trufftet det rette valg. Du ønskede dig åbenlyst det barn, og hvis du havde fået det fjernet ville du nok aldrig kunne tilgive dig selv.
Dig og din søn skal nok få et godt liv, til trods for at han ikke kender sin far. Det er jeg sikker på 🙂Hvorfor skulle Samuel ikke få et godt liv uden en far?
Jeg er sikker på, at du bliver den bedste mor for ham.
Okay tak for jeres ærlige meninger.
Til det med at jeg ikke skulle være gået i seng med Sams far;
Nej det er rigtigt. Men man kan ikke vide alt fra starten af.. man kan desværre ikke se på et andet menneske hvordan deres psyke er.20369 Indlæg@Mango wrote:
Okay tak for jeres ærlige meninger.
Til det med at jeg ikke skulle være gået i seng med Sams far;
Nej det er rigtigt. Men man kan ikke vide alt fra starten af.. man kan desværre ikke se på et andet menneske hvordan deres psyke er.Nej, for så havde mine børn dælendulme ikke været til i dag!!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.