-
ForfatterIndlæg
-
29. august 2008 kl. 20:59 #5383124
kville
60 IndlægMin forlovede og jeg har et ret stort problem og vil derfor gerne høre jeres erfaringer og gode råd.
Vi er begge ca. 21½ og har været kærester i tre år (men har kendt hinanden længere)
Fra starten gjorde jeg det meget klart, at jeg gerne ville være mor tidligt, hvilket han ikke havde noget imod, han ville dog gerne vente et par år. Da der var gået et par år, måtte han erkende at han endnu ikke var klar, hvilket egentlig ikke er så underligt vores alder taget i betragtning. Vi snakkede og snakkede og kom frem til at vi ville begynde på projektet når vi var 23 ½ senest (hvis jeg så blev gravid med det samme, ville det passe med at jeg lige havde afsluttet min læreruddannelse og at han havde et enkelt år tilbage på Uni og at vi begge var 24). Jeg gjorde det meget klart at længere kunne jeg altså ikke strække mig, hvilket han var helt indforstået med.
Problemet er så, at han er blevet i tvivl om hvorvidt han kan nå at blive parat til at være far til om ca. 3 år. Han er blevet helt skræmt ved tanken, og er pludselig bange for det store ansvar, at “ungdomslivet er slut” og vi skal være “rigtig voksne” (Vi går meget sjældent i byen og lignende, så det er lidt irrationelt, hvilket han godt kan se).
Det skræmmer ham at han overhovedet ikke får en følelse af at have lyst til at have sit eget barn når han ser andres. Han synes børn er skønne, men får ikke den der “skruk-følelse”.
Han elsker mig og jeg elsker ham, men det er gået lidt i hårdknude. Han ved at jeg allerede har givet mig meget ang. tidspunktet og han bryder sig ikke om at holde mig hen, når han i hverdagen kan mærke hvor gerne jeg vil have et barn (selvom jeg prøver at lade vær med at snakke om børn, for ikke at gøre ham irriteret eller ked af det fordi han endnu ikke er klar).
Vi har udover denne uoverensstemmelse et skønt forhold, og vil ikke kunne undvære hinanden, men vi aner ikke hvad vi skal gøre lige nu. Han er bange for at han om to år igen bliver nødt til at udskyde projektet, og dermed at han “forhindrer mig i at blive ung mor”Har I nogen gode råd, erfaringer eller lignende? Vi er åbne for alle idéer og forslag.
Min kæreste vil gerne vide hvornår man ved man er klar og om man kan gøre noget for at fremskynde det?Undskyld det blev så langt, vi håber I kan hjælpe os!
Knus fra kirstine og B
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.