Kan i sove godt alle i dejlige tøser 😀 Håber i vil nyde en lille godnatsang herfra 😀
Nu tændes der stjerner på himlens blå
nu løfter månen sin sabel.
Jeg våger, at ikke de slemme mus
skal liste sig ind i din snabel.
Sov sødt, lille Jumbo, og visselul
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante, den gamle struds,
og næsthornet, din onkel.
Nu hoster i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer.
Og aberne synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus.
Slet intet, min ven, skal du mangle,
i morgen får du en kokosnød,
og den skal du bruge til rangle
En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber.
Et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.
Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt,
du kender ej husmodersorgen,
en lille plantage på tusinde rør,
den skal vi ha’ syltet i morgen
En tiger brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter.
Ved vadestedet – med slebet klo –
der lister den sorte panter.
Sov trygt, lille Jumbo, dit lille myr –
du nuttede, lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr,
– nu sover du sødt allerede
[/b]