Tja… siden jeg tog min ‘foreløbige’ beslutning om P, har jeg bare holdt mig igang. Hele tiden. Rengøring, telefonopkald, besøg, tøjvask, mad, kaffe, bad, pc, Benjamin-benjamin-benjamin.
Og nu sidder jeg her og hulker…. Ensomhed, savn, angst for at miste P.
Jeg er helt færdig… burde bare sove, men kan ikke falde i søvn. Gemmer hovedet under dynen, lukker øjnene -han bliver ved at dukke op for mit indre blik -HULKER….
Shit…. Så krakelerede min facade.