Liams fødselsdag i ord og billeder.

Ja, så kom dagen som jeg de sidste par uger både har set frem til men bestemt også har frygtet -Nemlig Liams fødselsdag.

Det er så underligt at det allerede er et år siden jeg lå i Herning og skulle føde ham. Husker det hele som var det igår.. 😥

Men alt i alt har det været en fin dag. En dag med et savn så stort, men også med en masse dejlige minder.

Da vi stod op i morges spiste vi morgenmad sammen, og gik derefter lidt hver for sig med en masse tanker.
Vi ordnede blomster, og lavede en dekoration til Liams grav..
Vi tog på kirkegården hvor vi mødtes med min familie og ordnede graven rigtig fint. De havde allesammen blomster med og vi tændte lys for Liam. Vi var længe på kirkegården og sendte en masse tanker afsted til himlen!
Bagefter tog vi hjem til mine forældre for at få kaffe og for at hygge os sammen. Vi talte meget om alle de ting der skete den 24 Januar sidste år, men ellers hygge vi os bare sammen som familie.

Sidst på eftermiddagen kørte Karsten og jeg ud til vandet for at se solen gå ned. Det var så fint..
Vi sendte en hilsen afsted til himlen (Se billeder) – Og det var simpelthen så smukt <3 -Vi nød hinanden og vores minder om lille Liam!

Vi kørte på Jensens bøfhus og hentede en stor box med hjem. Lige idag ville vi bare gerne have noget mad med hjem – Der var ingen af os, der havde lyst til at sidde blandt en masse fremmede mennesker..
Vi har hygget os med lækkert mad og med hinanden siden vi kom hjem.

Jeg er så dybt rørt over alle de mennesker, der har husket vores lille dreng idag. Jeg har set en masse søde hilsner både her og på facebooK. Jeg har modtaget et fødselsdagskort med posten og så har jeg modtaget den smukkeste figur “Kept in the heart”, sendt af en bruger her fra siden. Det rør mig dybt at et fremmed menneske tænker på mig og synes at jeg skal have den..
Og så har jeg fået et brev som min mor har skrevet til Liam.. Jeg vil gerne dele det med jer:

Kære lille skat.
Ja, nu er det et år siden du blev født. Godt nok er du ikke blandt os rent fysisk, men dit minde vil altid være en del af os alle.
Jeg husker så tydeligt den dag, din mor og far kom og fortalte at de ventede dig. Det var en stor glæde for os alle.
Men glæden varede kort. Jeg var inde i byen og havde købt en lille natdragt til dig, da din mor ringede og fortalte at jordemoderen ikke kunne hører dit hjerte slå. Jeg ville ikke forstå og tænkte at hun tog fejl, og at lægen ville kunne se dit lille hjerte slå, når han scannede hende.
Men nej, de tog ikke fejl. Mit hjerte brast, da din mor ringede og fortalte det. Jeg havde jo måde mistet dig, mit lille barnebarn, og min dejlige datter skulle igennem en sorg så stor.
Den dag du skulle fødes var jeg med din mor og far på sygehuset. Det var en underlig fornemmelse. Vi anede ikke hvad der ventede os. Stemningen var tynget, og en blanding af forventning og angst var i os alle.
Fødsel blev sat i gang og så kunne vi bare vente.
Moster M som også var med og jeg blev enige om at køre ned i byen og købe et svøb til dig og en lille bamse, som du kunne putte med. Vi købte også blomster til at sætte på bordet og til at ligge ved dig. Det var meget vigtigt for os alle at du skulle føle dig velkommen, selvom vi jo godt vidste at du ikke skulle leve videre sammen med os, men i os. Din fødsel, ville være det minde vi havde om dig, så derfor skulle alt gøre så godt som muligt. Vi fik også talt med præsten, som kom og talte med din far og mor, og sammen med ham fik de aftalt, at de gerne ville have dig velsignet og navngivet kort efter du var blevet født.
Efter vi kom tilbage havde din mor fået kraftige veer, og hun havde meget ondt ind i mellem. Men hun gav aldrig op. Samtidig med at hun var så fuld af sorg og fortvivlelse, ville hun have at din fødsel blev en smuk oplevelse, til trods for smerter og afmagt.
Moster M og jeg gik også over til bedemanden og købte en lille smuk kiste til dig og en lille urne. Hvor var det en tung gang at bære det over på sygehuset. Tanken om hvad der ventede, var næsten ikke til at bære. Din farmor og farfar kom også.
På et tidspunkt skulle din mor på toilettet. Hun ville gerne at jeg gik med. Jeg er lykkelig over at jeg var der og kunne gå med. For da vi kom derud, sagde din mor at hun kunne mærke at hun skulle føde, og så kom du lille skat. Jeg tog imod dig og du lå så smukt og dejlig i mine hænder. Du så ud som om du sov, alt var stille og roligt. En dejlig lille dreng var født.
Men så kom sorgen og fortvivlelsen. Vi skulle jo ikke beholde dig og have dig med hjem. Men sorgen til trods, så ville jeg aldrig have været den oplevelse foruden. Dine dejlige forældre elskede dig fra første færd og vil altid gøre det. Den kærlighed, du gav dem, ved at vælge dem som dine forældre, selvom du ikke kunne blive hos dem, er en tillid så stor, da vi jo ved hvad de skal igennem for at komme ud på den anden side og se lyset igen. Mit dejlige lille englebarnebarn, jeg ved og har fuld tillid til at vi skal ses igen og at den tid vi venter, er et split sekund for dig da evigheden jo ikke kan måles i forhold til den tid vi lever her på jorden.
Præsten kom, og velsignede dig og din mor og far. En lille familie, med en sorg så stor. Det var meget smukt og højtideligt, som om verden stod stille.
Din begravelse var smuk. Solen stod på himlen en klar vinterdag. Dine forældre satte selv din lille urne ned og kirkeklokkerne ringede lige efter. Sammen knuget af sorg stod vi alle og så på din grav. Men dit minde er ikke der, det er i vores hjerter.

Kærlig hilsen din bedstemor.

Smukt ikke?

Og så billeder fra dagen idag:

Tak fordi I kiggede med 😉