-
Indlæg
-
nu har jeg sat og grundigt læst jeressvar til det værste ved KS og ved at føde selv.. og jeg har også snakket en del med kæresten om det.. må indrømme at jeg nok troede at KS var lidt mere “nemt” end jeg ka høre det egentlig er.. jeg har hele tiden sagt til mig selv at hvis jeg selv sku føde så sku det i hvert fald være i sådan et badekar inde på sygehuset, men hvilken slags bedøvelse ka man så få? ka man stadig få den der dejlige epidural når man jo ska bruge sine ben i vandet? og er der andre der har prøvet at føde i vand?- hvad var jeres erfaring med det? jeg ved godt der nok er mange der tænker at det er meget tidligt jeg spørger til alt det her med fødsel, når jeg kun er 18 uger henne, men jeg er RÆDSELSSLAGEN for det.. og i mange år ville jeg slet ik ha børn alene fordi, ja den sku ud igen 😆 😆 😆 og jeg har bare så mange tanker omkring det og er så forvirret og har bare brug for at få lidt fakta om tingene 😉 så håber i ka hjælpe..
knus..Jeg skulle have haft KS, men de naaede ikke at stoppe foedslen fordi den var for fremskreden. Jeg fodte selv, uden nogen form for bedovelse – og selvom jeg gik saa meget i stykker som jeg gjorde, saa haaber jeg at jeg kan fode igen selv, uden bedovelse.
Saa snart veerne gik rigtig igang saa taenkte jeg ikke over det. Jeg forsogte bare at arbejde med smerten, for jo det goer ski’de ondt, men det er en anden form for smerte end at gaa ind i en stol. Det er smerte med formaal og det ved man!
Jeg synes ikke det var slemt at fode, mentalt var det en fed oplevelse hele vejen igennem (ogsaa da jeg tiggede og bad dem om at hakke en naal i ryggen af mig).
At fode er ultimativt den bedste oplevelse nogensinde! Jeg har aldrig vaeret saa stolt af mig selv, folt mig saa staerk, saa feminim og saa “jeg gjorde det f’andme”. Jeg har aldrig folt mig saa glad og lykkelig, saa lettet! Det er en taage af folelser – man har arbejde saa haardt i 10mdr og nu har man endelig det her klistrede, skrigende barn med alt for meget hud paa kropen, og ja tristan lignede altsaa lidt en nyfodt alien de forste paar timer haha xD
Det er en magt folelse paa en maade. Jeg har det anderledes med min krop nu, jeg har det bedre! Mit sexliv er forbedret mange gange, min indstilling til min krop er forbedret, hele min indstilling til alt er simpelthen bedre, men det er nok det at vaere mor der har gjort det.
men ja, 1 timer efter jeg havde fodt, var jeg klar til at tage 37timers fodsel en gang til! 😆
@Mango wrote:
Jeg skulle have haft KS, men de naaede ikke at stoppe foedslen fordi den var for fremskreden. Jeg fodte selv, uden nogen form for bedovelse – og selvom jeg gik saa meget i stykker som jeg gjorde, saa haaber jeg at jeg kan fode igen selv, uden bedovelse.
Saa snart veerne gik rigtig igang saa taenkte jeg ikke over det. Jeg forsogte bare at arbejde med smerten, for jo det goer ski’de ondt, men det er en anden form for smerte end at gaa ind i en stol. Det er smerte med formaal og det ved man!
Jeg synes ikke det var slemt at fode, mentalt var det en fed oplevelse hele vejen igennem (ogsaa da jeg tiggede og bad dem om at hakke en naal i ryggen af mig).
At fode er ultimativt den bedste oplevelse nogensinde! Jeg har aldrig vaeret saa stolt af mig selv, folt mig saa staerk, saa feminim og saa “jeg gjorde det f’andme”. Jeg har aldrig folt mig saa glad og lykkelig, saa lettet! Det er en taage af folelser – man har arbejde saa haardt i 10mdr og nu har man endelig det her klistrede, skrigende barn med alt for meget hud paa kropen, og ja tristan lignede altsaa lidt en nyfodt alien de forste paar timer haha xD
Det er en magt folelse paa en maade. Jeg har det anderledes med min krop nu, jeg har det bedre! Mit sexliv er forbedret mange gange, min indstilling til min krop er forbedret, hele min indstilling til alt er simpelthen bedre, men det er nok det at vaere mor der har gjort det.
men ja, 1 timer efter jeg havde fodt, var jeg klar til at tage 37timers fodsel en gang til! 😆
utrolig flot beskrivelse… det er sådan en historie som er med til at gøre at jeg virkelig håber jeg vil være i stan til at føde verginalt…
især når man tænker på alle de tanker du havde i forbindelse med din fødsel, og om du nu kunne gennemføre en verginal fødsel, så syntes jeg bare man kan se hvor stor en succes det var for dig…@Mango wrote:
Jeg skulle have haft KS, men de naaede ikke at stoppe foedslen fordi den var for fremskreden. Jeg fodte selv, uden nogen form for bedovelse – og selvom jeg gik saa meget i stykker som jeg gjorde, saa haaber jeg at jeg kan fode igen selv, uden bedovelse.
Saa snart veerne gik rigtig igang saa taenkte jeg ikke over det. Jeg forsogte bare at arbejde med smerten, for jo det goer ski’de ondt, men det er en anden form for smerte end at gaa ind i en stol. Det er smerte med formaal og det ved man!
Jeg synes ikke det var slemt at fode, mentalt var det en fed oplevelse hele vejen igennem (ogsaa da jeg tiggede og bad dem om at hakke en naal i ryggen af mig).
At fode er ultimativt den bedste oplevelse nogensinde! Jeg har aldrig vaeret saa stolt af mig selv, folt mig saa staerk, saa feminim og saa “jeg gjorde det f’andme”. Jeg har aldrig folt mig saa glad og lykkelig, saa lettet! Det er en taage af folelser – man har arbejde saa haardt i 10mdr og nu har man endelig det her klistrede, skrigende barn med alt for meget hud paa kropen, og ja tristan lignede altsaa lidt en nyfodt alien de forste paar timer haha xD
Det er en magt folelse paa en maade. Jeg har det anderledes med min krop nu, jeg har det bedre! Mit sexliv er forbedret mange gange, min indstilling til min krop er forbedret, hele min indstilling til alt er simpelthen bedre, men det er nok det at vaere mor der har gjort det.
men ja, 1 timer efter jeg havde fodt, var jeg klar til at tage 37timers fodsel en gang til! 😆
sikke en succé historie…
jeg blev så glad af at læse det….
og glæder mig bare mere til min egen fødsel nu!!Jeg tror alle er bange for at foede. jeg var raedselsslagen indtil det oejeblik hvor fodslen gik i gang, saa var jeg bare parat til at jeg skulle foede!
@Mango wrote:
Jeg skulle have haft KS, men de naaede ikke at stoppe foedslen fordi den var for fremskreden. Jeg fodte selv, uden nogen form for bedovelse – og selvom jeg gik saa meget i stykker som jeg gjorde, saa haaber jeg at jeg kan fode igen selv, uden bedovelse.
Saa snart veerne gik rigtig igang saa taenkte jeg ikke over det. Jeg forsogte bare at arbejde med smerten, for jo det goer ski’de ondt, men det er en anden form for smerte end at gaa ind i en stol. Det er smerte med formaal og det ved man!
Jeg synes ikke det var slemt at fode, mentalt var det en fed oplevelse hele vejen igennem (ogsaa da jeg tiggede og bad dem om at hakke en naal i ryggen af mig).
At fode er ultimativt den bedste oplevelse nogensinde! Jeg har aldrig vaeret saa stolt af mig selv, folt mig saa staerk, saa feminim og saa “jeg gjorde det f’andme”. Jeg har aldrig folt mig saa glad og lykkelig, saa lettet! Det er en taage af folelser – man har arbejde saa haardt i 10mdr og nu har man endelig det her klistrede, skrigende barn med alt for meget hud paa kropen, og ja tristan lignede altsaa lidt en nyfodt alien de forste paar timer haha xD
Det er en magt folelse paa en maade. Jeg har det anderledes med min krop nu, jeg har det bedre! Mit sexliv er forbedret mange gange, min indstilling til min krop er forbedret, hele min indstilling til alt er simpelthen bedre, men det er nok det at vaere mor der har gjort det.
men ja, 1 timer efter jeg havde fodt, var jeg klar til at tage 37timers fodsel en gang til! 😆
Fantastisk 😀
Jeg synes faktisk det er rigtig rart at læse den slags beretninger, for jeg har bare ikke lyst til at skræmme mig selv.. ved udmærket at der hører en masse smerter til sådan en situation, men hvorfor gør det værre?
Tak fordi du gjorde min dag endnu bedre 😀dejlig tråd, hvor man ik kun får alle de grimme historier, og bliver skremt fra vid og sans. 😉 jeg tænkte på (ved ikke om jeg ska oprette det som selvstændig tråd?…?) men hvor meget kan man egentlig planlægge mht sin fødsel? jeg vil rigtig gerne føde normalt, og gerne i vandker og gerne uden bedøvelse. (har fået fortaget en lumbal punktur en gang, og helt sikkert at der aldrig mere er nogen der ska stikke noget som helst i min rygsøjle!) og frygter egentlig ikke fødslen – Men jeg er temlig lille, lidt over halvanden meter, og min kærestes familie har det med at lave ret store børn, vi snakker over 5kg :o, og hvis min bliver lige så stor, så er det slet ikke til diskution at det bliver KS, om jeg vil det eller ej. men kan man undgå at komme i den situation? feks hvis de vudere at den er mega, at man bliver sat i gang senest på terminsdagen, eller lign??
Naar man gaar i fodsel er det vigtigt at man ikke panikker, panikker man kan man ikke styrer smerten – men slapper man af (saa godt man nu kan slappe af), lytter til JM og traekker vejret, saa er det nemmere. Og man maa gerne skrige, bande og raabe alle de grimme ord man nu kan – lige i det tilfaelde er det ok at vare grov! (truede manden med alverdens doed og ulykker og de 10 plager ville falde ned voer ham hvis han nogensinde vovede at goere mig gravid igen.. og 1 time efter jeg havde foedt spurgte jeg om vi ikke skulle have n mere for jeg ville foede igen)
Man kan jo aldrig planlægge sin fødsel, 2 fødsler er ikke ens. Selvom det da ville være dejligt at vide helt hvad der kommer til at ske.
@Mango wrote:
Naar man gaar i fodsel er det vigtigt at man ikke panikker, panikker man kan man ikke styrer smerten – men slapper man af (saa godt man nu kan slappe af), lytter til JM og traekker vejret, saa er det nemmere. Og man maa gerne skrige, bande og raabe alle de grimme ord man nu kan – lige i det tilfaelde er det ok at vare grov! (truede manden med alverdens doed og ulykker og de 10 plager ville falde ned voer ham hvis han nogensinde vovede at goere mig gravid igen.. og 1 time efter jeg havde foedt spurgte jeg om vi ikke skulle have n mere for jeg ville foede igen)
*griner på en venlig måde*
😆 😆 😆@stineka wrote:
dejlig tråd, hvor man ik kun får alle de grimme historier, og bliver skremt fra vid og sans. 😉 jeg tænkte på (ved ikke om jeg ska oprette det som selvstændig tråd?…?) men hvor meget kan man egentlig planlægge mht sin fødsel? jeg vil rigtig gerne føde normalt, og gerne i vandker og gerne uden bedøvelse. (har fået fortaget en lumbal punktur en gang, og helt sikkert at der aldrig mere er nogen der ska stikke noget som helst i min rygsøjle!) og frygter egentlig ikke fødslen – Men jeg er temlig lille, lidt over halvanden meter, og min kærestes familie har det med at lave ret store børn, vi snakker over 5kg :o, og hvis min bliver lige så stor, så er det slet ikke til diskution at det bliver KS, om jeg vil det eller ej. men kan man undgå at komme i den situation? feks hvis de vudere at den er mega, at man bliver sat i gang senest på terminsdagen, eller lign??
Man kan ikke planlaegge saerlig meget! jeg sagde dog fra start ingen bedoevelse, og da jeg gerne ville have den alligevel saa kunne jeg ikke faa den haha. Jeg synes nu ikke en epidural gjorde ondt (fik den efter jeg havde fodt) og mens man har veer saa er man altsaa ligeglad!
De kunne have haengt mig op i en flagstang splitterravendes nogen saa hele verden kunne se og jeg ville vaere ligeglad!
Saa vidt jeg husker er det ikke farens vaegt man skal gaa ud fra, men kvindens. Min jm sagde ihvertfald at jeg ikke havde generne til at lave store boern.
mango – var nu heller ik fordi det gjorde ondt, var mere det at nogen stak noget i min rygsøjle, som overskred alle tænkelige grænser jeg over hovedet ku ha.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.