hvad gør jeg?
Jeg er ret meget i vildrede. Jeg er begyndt at synes, at det er rigtig hårdt at være gravid nu. Min krop har reageret meget anderledes på denne graviditet end på den sidste. Jeg har fået ret slemme smerter i højre lyske, og har problemer med at stå og gå. Desuden er mange af mine gamle psykiske problemer ved at vende tilbage, og jeg føler mig trist og modløs.
Jeg er i gang med en uddannelse på uni, og tænker, at jeg måske burde sygemeldes derfra, men er ikke helt sikker på det. Jeg synes bare ikke jeg magter længere at være studerende, når jeg har det så skidt både fysisk og psykisk. Jeg har hverken overskud til min søn, kæreste eller mig selv, når jeg endelig har tid. Det meste af ugen går med projektarbejde, og det er derfor svært bare at skulle være selvstuderende hjemme fra. Desuden går jeg til diverse behandlere og læger i ugens løb, så mit skema er helt booket op.
Mit problem er, at jeg ikke ved om det er nok til at skulle kunne blive sygemeldt. Desuden er jeg kun på 1. år, og har ikke bestået første årsprøven endnu, og ved ikke hvordan det går ind og påvirker mit studie. Jeg ville ønske det var muligt at blive sygemeldt på deltid som studerende, men ved ikke hvordan sådan noget praktisk kunne lade sig gøre.
Som sagt, føler mig bare trist og i vildrede…