Min mor!

Ja, f*ck hvor er jeg sur og vred og arrig på hende!

Da jeg første fortalte hende jeg var gravid var hendes eneste svar at hun ik vil snakke med mig før jeg får en abort.

Gad ikke diskuterer det med hende da jeg allerede havde fortalt hende at vi har besluttet os for at beholde det.

Dagen efter ringer hun igen, og prøve igen at manipulerer mig til at få en abort.
Jeg kan godt se at jeg ikke står i den bedste “far mor og børn med uddannelse”-situation, men det er mit liv, og mine regler og hvis jeg har taget en beslutning skal hun ikke prøve at ændre på den men istedet rådgive mig, og evt. støtte mig op omkring det, selvom det ikke var det valg hun ville have taget.

Min mor fik første barn da hun var 17, sidste barn (mig) da hun var 45.
Hun har 4 børn, fortalt mig at INGEN af hendes børn med 2 forskellige mænd, er planlagte!?
Hun har heller ingen uddannelse.

Jeg kan godt forstå hvis hun ikke vil have jeg begår de samme “fejltagelser” som hende, men jeg kan godt selv tage mine egne beslutninger.

Min veninde fandt ud af igår at hun er gravid uden for livmoderen, vi var lige langt henne.
Min mor ringede så og jeg forklarede hende situationen hvorefter hun sagde “Jamen det ka jo faktisk os godt ske for noget”, og fniste som om hun ønskede at det skal ske!?

Lidt derefter begynder hun at snakke om min fornuft, hvor hun siger: “Ja, du HAR jo ingen fornuft, den sidder mellem benene på dig”! :S

Jeg har aldrig været typen der roder rundt med mange forskellige mænd og føler mig total trådt på ved at få sådan noget kastet i hovedet!

Hun vil tilmed også snakke med barnets far, som ikke har interesse i at snakke med min familie. Jeg ved ikke direkte hvorfor, men jeg har respekteret hans valg, så længe han er der for mig og barnet.

Hvordan kan hun tro hun kan bestemme sådan over mig? Jeg er et voksent menneske. 20 år. Har boet ude i snart 4 år!
Levet mit liv godt, taget mig af mig og min datter altid og har aldrig hængt på hende pga jeg ikke kunne klare det selv! ALDRIG!

Jeg har meldt ud overfor hende at jeg ikke vil have hun skal blande sig i mit privatliv. Skal nok selv fortælle hende hvad jeg selv mener der er relevant! Men det forstår hun vidst ikke helt og bliver fornærmet.

Hun ødelægger virkelig mit liv, og stopper mig i at gøre mange ting som jeg ønsker.

Og hun lytter ikke til hvad jeg siger og forklarer hende!

Hvad skal jeg gøre?

Har snakket med min venindes mor som jeg er meget tæt på. Hun er næsten mere en mor for mig end min egen mor er.

Hun støtter mig 100% og kan ikke se hvorfor min mor skal reagerer som hun gør. Og er ikke mindst glad på mine vejne !

Selvfølgelig må min mor gerne sige at det er “dumt” at jeg er blevet gravid.
Det ved jeg da godt, jeg vil os godt selv ha børn med en jeg bor sammen men jeg har truffet min beslutning sammen med barnets far som også vil støtte mig.

Håber det kan forståes er virkelig frusterert.
Min mor ringede her til aften og lød vildt glad, og ville snakke med emily og spurgte hvordan vi havde det og om vi havde fundet katten (den var stukket af). Som om ingenting er sket. Ved ik hvordan jeg skal gribe det an!