-
ForfatterIndlæg
-
24. maj 2009 kl. 7:07 #5398845
Anonymous
51552 IndlægÅrh jeg sidder lige og stener lidt med en kop kakao og en riskiks, og har netop hørt denne sang i radioen (den er sååå god!)
http://www.youtube.com/watch?v=xV-CeNH-2HI
Jeg kigger ud af vinduet, og ser en lille pige gå hånd hånd med sin far. I hånden bærer hun en bamse, som hun knuger helt ind til sig. Jeg kan se, at hun leger den der leg hvor man ikke må ”røre striberne på fortovet” for hun tager kolonorme store skridt 😯
Jeg sidder helt og savner at være lille – jeg savner den ubekymrede barndom. Jeg var lille og naiv. Jeg troede, at børn var noget man købte i supermarkedet, og at skyer var det samme som candyfloss. Jeg blev altid skræmt når folk sagde, at de var ved at dø af grin, og forstod overhovedet ikke deres glade ansigter. Bomber kendte jeg kun fra svømmehallen, og pistoler var noget drengene havde med plastickugler 😆
Jeg savner tiden, hvor man ikke skulle spekulere på økonomi, uddannelse, og hvad der ellers hører sig vil voksenlivet – men omvendt glæder jeg mig også enormt meget til, at skulle stifte familie. Til at se mine kommende børn vokse op og vise dem livets værdier. – det er virkelig en stor ting <3
Er jeg virkelig den eneste, som nogle gange ønsker at lægge alt bag sig, og leve sig tilbage til barndommen?? Dengang man ikke skulle tage stilling til noget som helst, udover hvem man nu ville lege med, eller hvilken farveblyant man skulle bruge – éns største problem var at komme til at tisse i bukserne, men det kunne nemt ordnet med et par tørre bukser 😆
Suk hvor var det dog let! 😆
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.