Selvmord (Digt- giv din mening)

Den anden dag skrev jeg dette, men er der nogle der forstår og kan se meningen med det????

– Det handler ikke om selvmord, men om at “forlade” sin rkop, forstået på den måde, at man har mistet sig selv.. Nogle der kan se det, eller skal der laves noget om, for det er til at forstå???

Selvmord kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det kommer ikke bare fra en klar himmel, en regnvejrsdag, hvor alt er gået imod ‘en. det er en følelse, som kommer snigende, gør hverdagen grå og uudholdelig, indtil den æder en op indefra og alt er et stort helvede. Man kan ikke kontrollere det, alt er kaos og helvede brænder inde i dig. Så får man lydt til at springe. Alt er jo ligegyldigt. Intet har betydning eller mening længere. Alt er så meningsløst. Ingen elsker dig , for du kan ikke engang elske dig selv. Se hvor grim du, hvor fed og brugt du er. Hvem vil nogensinde elske en, som ser sådan ud. Arrene på arme, skulder og ben, friske eller helede, fortæller selv deres historie. De gør ikke ondt mere, det har de aldrig gjort, for det er ikke udenpå, men indeni som smerter. Sjælen har brug for at komme ud, at være fri fra sit fængsel. Mit indre er et stort hul af kaos og splittede følelser, at den eneste udvej man ser, er en ende på livet. Står på kantet af livets afgrund, eller broen om du vil. Mærker den kolde vind, som berører min kind, tørre de forbudte tårer væk, og hvisker mig lokkende i øret. Kan se lyset for mig, varmen og meningen med livet – springer og al er forbi.

Ingen smerte, ingen forbudte følelser, som æder en op indefra. Er i himlen , et dejlig varmt sted. Tidligere fortabte sjæle kigger på mig og byder mig velkommen. Siger at de har ventet længe på mig og at jeg nu er en del af fællesskabet. De klapper mig på skulderen og fortæller at de har fulgt mit liv, min depression, min kamp.

Du valgte livet fra Julie, døden tog dig ikke, men du valgte den, din smerte må have været ulidelig.
Jeg håber du en dag vil finde livet igen…