Lykkeeeees fødselsberetning

Her er min fødselsberetning 🙂
__________________________________________________________

D. 29. oktober havde Mads fri fra arbejde, da vi skulle til vægtscanning med lillepigen. Jordemoderen havde sagt dagen før, at hun syns babyen var ret lille i maven og vi skulle derfor tjekke hendes vægt til en scanning. Jeg var 40+2 og derfor var de noget bekymrede .

Vi brugte formiddagen på at tage ned til Mads’ forældre og ned i byen for at bytte nogle af Mads’ fødselsdagsgaver og vi nød at have noget tid for os selv.

Jeg havde det super fint hele dagen, og var meget spændt på hvad vægtscanningen sagde. Kl. 13.45 skulle vi til vægtscanning og jordemoderen scannede lillepigens vægt til 3216 gram.
Det var jo super fint og vi var super glade. Vi havde en aftale med fødegangen bagefter, for at snakke om hvordan det var gået til vægtscanning. De så at det hele var fint og jordemoderen spurgte om hun skulle løsne mine hinder.
”JA” råbte jeg nærmest, da jeg super gerne ville ha’ fødslen i gang. Der var selvfølgelig ingen garanti for, at fødslen ville gå i gang, men det var værd at prøve. Det lykkedes hende at løsne hinderne og vi tog hjem igen. Jeg havde noget blodigt udflåd, men det havde de sagt var helt normalt. Resten af aftenen brugte vi hjemme og hyggede os. Christoffer var ved sin far, så det var helt perfekt at have en aften alene.

Vi gik i seng kl. 23 og der var stadigvæk INTET tegn på at fødslen skulle gå i gang. Men… Så snart jeg kom ind og ligge i sengen fik jeg et kæmpe jag i maven. Jeg tænkte, at det nok måtte være en plukve.. men efter noget tid blev de ved.
Vi tog tid på veerne og der var 5 min imellem. Altså, det var gået fra ingen veer og til 5 min mellem veerne! Jeg kunne ikke forstå, hvis det skulle være veer. Der stod jo i de papire vi havde fået, at 2. gangs fødende skulle ringe til fødegangen når der var 8-10 min mellem veerne.. og nu lå jeg der kun med 5 min mellem. Vi ringede til fødegangen og de bad os om at komme ind med det samme, da hun syns det så ud til at være meget meget lidt tid mellem og vi derfor skulle komme ind og blive tjekket.

I bilen fik jeg flere veer, og jeg kunne godt se at det måtte være fødslen der var i gang. Da vi kom til sygehuset fik jeg 2 veer fra bilen og ind til indgangen og var faktisk ved at blive bange for om vi overhovedet nåede op på fødegangen!

På fødegangen blev vi taget imod af den jordemoder som også var med til Christoffers fødsel. Super hyggeligt at se hende igen. Jeg blev undersøgt og fik at vide at jeg allerede var 4 cm åben!! Vi fik tildelt en stue og veerne tog til efter kort tid. En jordemoderstuderende styrede hele forløbet og hun var FANTASTISK. Veerne blev værre og værre, selvom jeg kun havde været på fødegangen én time. Blev faktisk ret bange, for syns det gik FOR stærkt. Vandet var stadig ikke gået og undrede mig også om det mon betød, at der var laaaaaang tid til fødslen for alvor gik i gang.

Efter 3 timer med veer fik jeg en presseve mens jeg lå på siden. Jeg råbte at jeg ikke kunne lade være med at presse, og jordemoderen sagde at jeg bare skulle give slip og presse det jeg ville. Jeg græd, græd og græd. Det gjorde så vanvittigt ondt, fordi det hele gik så stærkt og jeg kunne mentalt slet ikke følge med. Havde INGEN pauser mellem veerne og havde næsten ikke haft det siden ankomsten på fødegangen.
Jeg var virkelig bange da jeg allerede kunne mærke presseveerne og vandet ikke var gået endnu. Jordemoderen bad mig om at vende mig om på ryggen, sætte fødderne i bøjlerne og presse.

Kl. 03.06 fredag d. 30. oktober kom lillepigen ud og blev lagt op på min mave. Hun var PERFEKT!! Mads og jeg græd begge to og jeg var så lettet. Vandet var gået 1 min før hun kom ud og hele seancen fra første ve til fødslen tog kun 4 timer. Vi var blevet forældre til en fantastisk lille pige: Mikkeline.

Hun vejede 3100 gram og var 51 cm lang. Hun blev tjekket i alle ender og kanter, og var helt som hun skulle være!! 
Jeg er total forelsket. Forelsket i min lille datter, som er noget af det mest bedårende i hele verden. Hun har rigtig meget mørkt hår og de dejligste øjne. Hun er vores lille prinsesse.

Den stolte storebror blev hentet af mine forældre i børnehave og kom op på sygehuset for at se sin lillesøster. Dét at se mine to børn sammen, er noget af det mest fantastiske jeg har oplevet.
Tænk sig, at jeg kan være så heldig at være velsignet med 2 sunde og raske børn.. PLUS en kæreste som jeg elsker mere end noget andet! Er lykkelig!!

🙂