Årh jeg synes det er hårdt! (lang!!)

Ja jeg har tidligere skrevet i min dagbog at min kærestes fætter (min ven gennem 6år!) hang sig selv for ca. 2 måneder siden… Han var død i flere minutter, men blev dog genoplivet… Dernæst var det en tur i respirator, hvorefter han vågnede og kunne absolut intet…! han kom senere op på et rigtig godt genoptræningscenter, hvor han lærte at gå og gøre diverse småting… han er også blevet meget kreativ og tegner og sådan…

Med alle de fremskridt han har gjort sig var vi virkelig begyndt at håbe.. vi havde tidligere fået af vide at han var blevet hjerneskadet… hvor meget vidste de dog ikke…. Med alle hans fremskridt troede vi (incl. lægerne) at det bare var en mindre hjerneskade…. Men de sidste 3 uger har han intet fremskridt gjort.. han kan endnu ikke spise selv uden at fejlsynke så det er stadig sonden… og det burde han kunne på nuværende tidspunkt!!

Men i går var han så til en scanning af hovedet…. Hans hjerne har taget mere skade end de lige regnede med… Lige nu er han som et barn på 4-5 år… og lægerne siger at hvis han virkelig opper sig kan han måske komme op på en 6-7år… i fremtiden..

Det er bare så hårdt!! han har altid været der for os!! og vi var virkelig tit sammen og så videre… men vi havde slet ikke set det komme… vi var sammen med ham aftenen før han hængte sig… der var intet at mærke på ham!!! Så det kom som et chok for os da der blev ringet til os om morgenen!

Det er hårdt at se ham sådan.. han er 19år – samme alder som os – men han sidder og leger bolg og bygger med dublo klodser.. så underligt at det er det vi laver med ham nu.. ingen fester til ham længere… ingen lange gåture om aftenen hvor man snakker om alt.. ingen sejlture om sommeren… ingen grin over ham, når han får en uheldig pige med hjem fra byen…. Sådan er det bare ikke længere!!

Jeg skal snart ud og købe hans julegave… han skal have modellervoks… jeg havde noget med igår, som er min nieces, og han syntes det var SÅ morsomt at lege med.. så må han jo have sit eget…

Det er også hårdt at være rolig og forstående overfor hans “forlovede”… de skulle jo giftes til sommer, men hun var så sammen med en anden.. vist nok det der gjorde at han hængte sig… Hun besøgte ham to gange efterfølgende og sagde at det var hendes forlovede og vi ikke skulle overtage hendes plads. Hun havde ingen skyldfølelse overhovedet (ville jeg nu nok have haft). senere fik jeg en mail fra hende hvori hun skrev at nu skulle vi lade hende være i fred for hun ville have sit eget liv nu! hun kunne jo ikke bruge sådan en hjerneskadet halvabe til noget… fair nok… hun skal jo også have et liv og det får hun jo ikke med B.. det er bare hårdt at se at han ikke betød mere for hende end det… allerede en uge efter B hængte sig selv stod der på Fb at hun var forlovet med en anden… Fair.. Men det kan godt gøre mig lidt arrig alligevel.. hvis hun vil videre i sit liv så skal hun også stoppe med diverse trudsler og trælse beskeder til os…. vi har jo slet ikke svaret på noget af det…

Ved godt det ikke er helt det samme som egentlig at miste en person til døden, men jeg føler alligevel at jeg var mistet min gode ven… havde bar brug for at komme ud med det! Jeg har nogle gange bare lyst til at sætte mig til at tude! han bliver jo aldrig den samme igen.. Min kæreste er også helt nede over det – de har jo været bedste venner altid… Det værste er, at jeg til tider griber mig selv i at tænke om det ikke var bedst hvis han egentlig var død. han har selv sagt tidligere, at leve som handicappet eller hjerneskadet ikke er et liv han ønsker.. så hellere dø… Nu sidder han jo som han sagde han ikke ville…. og der er intet jeg kan gøre for ham… han ser også så forfærdelig trist ud hele tiden.. ihh.. [/list]