Hvor går grænsen for kærlighed?

Inspireret af de to tråde om homoseksuelles rettigheder, vil jer gerne vide hvor i mener at grænsen for kærlighed går?

Der er flere af jer der skriver at kærlighed ikke kender nogen grænser, hvilket gjorde mig nysgerrig.

Er det i orden hvis f.eks. en 13-årig vælger at være sammen med en 40-årig og de inderligt mener at de elsker hinanden og ønsker at leve sammen i et forhold?

Skal det gøres muligt at leve i et registreret parforhold eller ægteskab med et dyr? – Her spørg jeg fordi jeg læste en artikkel om en mand fra Jylland der levede i et forhold med sin hanhund og han mente at det skulle være mugligt for de to at blive gift, fordi de jo elskede hinanden.

Hvad er jeres holdning til at en mand/kvinde gifter sig med mere end én kone/mand? Er det i orden, hvis den første ægtefælle acceptere det og mener at partneren sagtens er i stand til at dele sin kærlighed mellem flere ægtefæller? Er et ægteskab kun for to? Og er der forskel på at en person acceptere en tredje ægtefælle eller at en mand/kvinde acceptere sin ægtefælles sidespring?

Jeg sammenligner ikke ovenstående eksempler med homoseksualitet, men undre mig bare over om i – helt ærligt – mener at kærligheden ikke kender grænser?

Jeg spørger af nysgerrighed og ikke for at starte noget ballade, så vær søde at holde tonen pæn og vis respekt for hinandens holdninger!