Antal børn og kompromis?

Jeg har, uden at prale, tænkt over noget.

Jeg hører ofte kvinder sige ” Jeg SKAL bare have x antal børn” -og nogle fortsætter sågar sætningen med “…også selvom min mand kun vil have x antal”

Herhjemme har det længe været sådan at jeg altid kun ville have 2 børn og Kristian ville have 3.
Jeg er blevet lidt lun på en efternøgler om 5-8 år, men nu vil han selvfølgelig kun have 2 i alt 🙄

Og sådan er det, hvis han ikke vil have flere så vil han ikke have flere, længere er den ikke. Håber dog at han bliver lidt mere lun på en nummer 3 om nogle år, men jeg ville aldrig presse ham til det.

Hvordan har I det?

SKAL I bare have det antal børn I har sat Jer i hovedet selvom jeres mænd ikke er helt enige?

Kunne I finde på at “snyde” ham til at få et barn mere selvom han ikke ønsker det?

Og kunne I sågar finde på at forlade ham, hvis han holdt fast i at han ikke ville have flere?