Hvem af jer har erfaring med indekatte?
Sagen er den, at jeg er vokset op med hunde, katte, fugle og andet kravl 🙂 Men det har altid været hjemme ved mine forældre. Nu har jeg så boet over 1.5 år for mig selv uden dyr, og jeg savner det faktisk helt vildt. Jeg har derfor overvejet at anskaffe mig en kat, når jeg engang i løbet af foråret rykker over i en 2 værelses (bor i 1 v. nu). Problemet er bare, at jeg aldrig har haft en kat, der har været 100% indekat. De har altid haft mulighed for at være ude i løbet af dagen og gerne også om natten.
Så mit spørgsmål er, om det er synd at have en kat i en lejlighed, hvor den højst kan komme ud og blive luftet lidt på en altan? Har den ikke nogen udlængsel, hvis den ikke har prøvet andet? Og kan jeg have vinduet åbent uden konstant at frygte, at misser hopper ud?