Fora Tosserummet TV-julekalendre 2010
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5426735
    Dimples
    224 Indlæg

    Har I set hvad der kommer i år?
    Jeg skal ihvertfald se Pyrus
    :julemand:

    Bertelsen på Caminoen kl. 23.00 på DR2
    Mikael Bertelsen står for årets voksenjulekalender. I 24 afsnit går Mikael Bertelsen op til 40 kilometer om dagen på den legendariske pilgrimsrute ‘O Camiño de Santiago’ – på dansk Jakobsvejen – til den galiciske by Santiago de Compostela i Spanien. Målet er at komme helt ud til Atlanterhavet og Verdens Ende.

    Absalons hemmelighed kl. 19.30 på DR1
    DR genudsender Absalons hemmelighed, der handler om Cecilie, der er en klog og meget speciel pige. Og så er hun vild med arkæologi. Cecilie bor sammen med sin familie på toppen af Stormagasinet, hvor hendes far er direktør. Hendes 8-årige lillesøster Ida har dårligt hjerte og er meget svag – lægerne kan ikke helbrede Ida, og hendes fremtidsudsigter er dystre. Cecilies store og brændende ønske er, at Ida må blive rask – og hun ved, at det vil kræve noget, der minder om et mirakel.

    Jul i Svinget kl. 18.00 på DR Ramasjang
    DR Ramasjang byder på Jul i Svinget, hvor der er masser af sne, hyggelig julestemning og spøjse juleoptrin. Det hele starter som altid 1. december, hvor Linus og hans søster Klara glæder sig til at åbne årets julekalender, som deres far Marvin igen i år selv har lavet. Men Marvin er en rigtig spilopmager, som elsker at finde på alle mulige mærkelige overraskelser.

    Sebastians Jul kl. 17.30 på DR1
    I hele december måned skal Sebastian Klein passe dyrene på en gammel bondegård langt ude på landet. Bondemanden er rejst på ferie, og dyrene skal også mærke, at det er jul, så Sebastian passer dem godt. Samtidig fortæller han om alle de gamle juletraditioner, der er forbundet med bondegårdens dyr.

    Pyrus i alle tiders eventyr kl. 20.00 på TV 2
    Årets familiejulekalender på TV 2 byder på et gensyn med den sprælske og eventyrlystne ungnisse Pyrus. I sokkegaven d. 1. december får både Pyrus og Kandis en ”Tryllebog for begyndere” og et par besynderlige 3D-briller, der kun virker, når man tryller sig ind i bøgerne. Pyrus tryller sig straks ind i den første den bedste bog – nemlig Eventyrbogen, og så kan det nok være, at der sker ting og sager! Og for resten man man købe 3D-briller til ungerne, og så skulle oplevelsen blive endnu sjovere.

    24 Timer sæson 8 kl. ca. 23.00 på TV 2
    TV 2 har også en flot gave til de voksne seere. Sidste sæson af 24 Timer, med Kiefer Sutherland i hovedrollen som Jack Bauer, bliver sendt hver aften efter kl. 23.00.
    Jack Bauer er gået på pension, flyttet til New York og nyder den stille hverdag med sit barnebarn, Teri. Samtidig er den amerikanske præsident Allison Taylor i New York for at forhandle en fredsaftale på plads med den mellemøstlige præsident Omar Hassan af Kamistan i FN-bygningen. Netop som Jack afleverer Teri til sin datter, Kim, opsøger en hårdt såret eksfange Jack. Han er blevet skudt og bløder kraftigt, men fortæller Jack, at der planer om at myrde Omar Hassan i FN-bygningen. Manden vil fortælle alt, hvad han ved, hvis Jack kan hjælpe ham med en aftale.


    Dansk film kl. 21.00 på TV 2 Zulu

    Zulu sender hver aften kl. 21.00 en dansk film. Der er blandt dansk premiere på Rejsen til Saturn. Man kan også se zHit-paraden, Slemme, slemme piger og Brian Mørk show på Zulu hele december.

    Kalendergaven kl. 20.30 på TV 2 Charlie
    TV 2 Charlie finder hver aften en gave frem til seerne. Der bliver bl.a. tale om underholdningsshows, danske film, riverdance, jul med blandt andre Placido Domingo, José Carreras og Natalie Cole, special-tattoo og danske Jacob Johansen, der synger solo som en hyldest til tropperne i Afghanistan og Irak.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.