Frygt eller ingen tillid?

Hej med jer!

Ja, jeg har en lang historie, som jeg godt kunne tænke mig, at høre jeres mening omkring! :blink:

Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over 1½ år. Da vi skulle på date første gang havde jeg allerede hørt, at han muligvis så en anden, så jeg var meget tæt på, at aflyse den allerførste date. I min fortid er jeg blevet svigtet mange gange, netop omkring sådan noget utroskab m.m. Jeg har virkelig prøvet, at blive taget med “bukserne nede”, hvor jeg bare har følt, at jeg aldrig vil forsøge, at finde den rette mand i frygt for, at blive såret endnu engang. Men så fandt med J her for 1½ år siden, og det startede jo dårligt! Jeg valgte dog, at give det en chance. (og nu har vi været sammen i lang tid 🙂 ) Men jeg har haft så svært ved, at give ham lov til at feste med gutterne i flere forskellige byer rundt omkring i landet. De har af og til haft strippere, hvor jeg er blevet sur, fordi jeg føler, at han synes de er bedre end jeg. Jeg har virkelig sådan en frygt for, at han lige pludselig ikke er her mere. Er det frygt eller er det mangel på tillid? .. Nu er han i denne weekend i Englang med 30 mænd, hvor de bare skal feste og give den gas, og næste weekend står den på julefrokost i sønderjylland, hvor jeg ikke kender en eneste af dem han skal til fest med, og jeg vil derfor aldrig kunne finde ud af hvis der sker noget (altså om han er sammen med en anden eller et eller andet) .. Jeg var derfor sådan et dumt svin igår, at tjekke hans facebook. Jeg havde blot et mål om, at finde ud af om de skulle have stripper til årets julefrokost, men da jeg så læser tråden med julefrokosten, så står der: … eller om man skal finde en ny dame hvert år ligesom J! Óg nu er jeg simpelthen sååååååå ked af det! Er det bare sjov eller er det seriøst? .. Jeg vil aldrig kunne finde ud af, hvis det er sandt? Jeg kender jo ikke de mennesker, så “sladderen” vil aldrig komme frem til mig. Jeg konfronterede ham så med det igår aftes, selvom han er i England. Han havde en undskyld med, at det er en 5 år gammel historie…. men jeg kan da alligevel ikke bare se bort fra det? Nu vil vi gerne have et barn, og jeg går og venter på, at kunne teste for graviditet… det gør mig endnu mere nervøs.

Jeg tror det handler om min fortid – men jeg har ikke lyst til, at det skal fortsætte i min fremtid?

Hvad siger I?