-
ForfatterIndlæg
-
4. november 2011 kl. 8:49 #5445694
Deja-vu
392 IndlægI går var jeg nede for at handle ind – da jeg kommer ind i butikken går jeg forbi en ændre herre, og 2 meter væk fra ham så kan jeg bare lugte at der er noget som STINKER!! – jeg skynder mig forbi ham og lugten hænger bare fast i min næse!
Jeg vil altså gerne lige sige at jeg på ingen måde er en sart person overhovedet, jeg kan nemt stå med stor lorteble kl. bæ om natten, eller tørre hundebræk op lige når jeg er stået op, men DET her, aldrig har jeg oplevet noget lignende, det var helt ekstremt, man kunne lugte ham i resten a butikken.
Jeg får fat i de varer jeg skal have, går op mod kassen og dér står han – kunne mærke hvordan det begyndte at vende sig i min mave igen… jeg vælger at stå ved filmene og afvente til han er væk.
Den stakkels unge fyr ved kassen blev hvid i hovedet, og han kunne slet ikke koncentrere sig om at finde de rette vare denne her mand han skulle have fra ‘bag ved kassen’ – og manden stod LÆNGE, og den stakkels fyr så dårligere og dårligere ud.
ENDELIG blev han færdig, jeg stod 2 meter væk, og så skulle han jo til at pakke sine vare, og jeg tænkte at nu kunne jeg godt gå stille og roligt der op, men da jeg lagde varerne på båndet, kunne jeg bare lugte det.. FØJ FØJ FØJ (Bare at skrive det her får det mig til at føle mig virkelig utilpas). Kender I det når man skal kaste op, men det er bare ikke en mulighed? Sådan havde jeg det, måtte sluge ALT mit spyt for at holde det nede!
Da jeg står og pakker mine varer er han kun 3 meter væk, han gik langsomt og skulle pille i alt. En kammerart til ham i kassen kommer ind for at købe smøger eller sådan noget, og de står og sender diskrete blikke til hinanden, kammerarten siger så ; Jeg smutter igen, og så får han øje på manden at han endnu ikke har forladt butikken, han siger så “EJ, bliver her vidst lige lidt endnu”.
2 minutter efter smutter han så, jeg tager chancen og skynder mig efter, for så er de der skydedøre åbne, så man kan få noget frisk luft.
Vi bor 1 minut derfra og jeg halvløber hjem, kan bare lugte den der stank, kommer ind af døren, og så knækker det ellers for mig!! Min kæreste tror selvfølgelig der er sket noget virkelig alvorligt siden jeg bryder helt sammen, og jeg forklare ham så at der var en mand som stank, klart nok havde han svært ved at holde masken, men trøstede mig alligevel, og lovede i øvrigt han nok skulle gå i bad regelmæssigt. :rullerøjne:
Stanken ville ikke forsvinde fra mig, jeg skiftede tøj – men den var der stadig – overprøjtede mig selv med parfume, men den var der stadig, gik i bad, men den var der stadig.. Jeg lugtede til mit tøj konstant fordi jeg ikke kunne forstå det, men lugten var altså væk, bare ikke i min næse.
FØJ FØJ FØJ!! vi snakker 1 års gammel sved, druk og røg!!
Måtte bare lige ud med det, for det var godt nok klamt. 😛
Havde jeg ikke været så ‘sart’ så havde jeg tilbudt ham at komme med hjem og tage sig et BAD! – men tænk lige hvilken stank jeg ville kunne lugte 3 uger senere hvis jeg havde gjort det..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.