Vi må gå den tunge gang- igen :'(

Jeg fandt ud af jeg var gravid 22/12, min 7 graviditet…

4. januar bliver jeg ved scanning rykket 15 dage tilbage, hun kan se jeg er gravid med tvillinger, men er 99,5% sikker på de begge er ved at gå til i og med de er for små..

Jeg bliver derefter henvist til sygehuset (scanningen var på privat klinik) og bliver så fulgt med blodprøver og scanninger i 3 uger..

Konklusion 19/1, den ene tvilling er gået til, men den anden vokser, trives og hjertet slår..
Vi ånder lettede op efter 3 ugers tanker, frustrationer, uvidenhed osv..

Fredag den 10/2 er jeg hos lægen grundet meget lette smerter og minimalt udflåd med gammelt blod (max på str. med en 1-krone) men grundet min mange SA/MA’er og denne vanskelige start i denne graviditet, bliver jeg tjekket.. Han undersøger mig og sender mig på sygehuset hvor jeg kan få en tid 35min senere….

Ankommer til sygehuset, venter 40min. og kommer ind..
Bliver scannet, og kan med det samme se den er gal :græder:

Vores lille baby som nu har både arme, ben, næse og ører ligger død…

De prøver at presse mig til medicinsk abort, men efter 10min. diskution overgiver de sig og giver mig tid til en kirurgisk..Så imorgen den 13/2 skal jeg møde på ouh kl.8.00, og håbe de har tid til en udskrabning…

Det er simpelthen så hårdt..Miste den ene baby i uge 7 og derefter dør den anden i uge 11… :græder:

Det er 5 gang vi mister, med 6 fostre…
Jeg kan ikke mere, weekenden har været et mareridt, tanker og følelser er splittet totalt..

Jeg ved jo udemærket godt at den lille var syg eller lign.. og det var bedre det var nu end til MD f.eks-…Alle de fornuftige ting ved jeg udemærket, men det nytter jo ikke noget lige nu hvor sorgen er altoverskyggende….

Jeg har nok bare brug for et lille kram, hvis nogle har et til overs….
Og måske lige en tanke imorgen tidlig…

:græder: :græder: :græder: :græder: