Hjælp ang forholdet til veninden. Lidt langt.

Sagen er den at jeg siden folkeskolen har haft en veninde den gang var vi tæt men det kan jeg desværre ikke sige at vi er mere vi ses højst 2 gange på et år.

Men det er svært at aftale noget da hun næsten hvergang aflyser og vil rykke det men aldrig skriver om en ny dag, og jeg kan ikke ind se hvorfor det skal være mig som skal kontakte hende hvergang.

Vi snakker aldrig sammen om veninde ting eller andet mere. Jeg er godt klar over at vi har hver vores liv og ting at slås med men hvis man er veninder kan man vel af og til spørge hvodan det går eller sende et kram når der er brugt for det. Sådan har jeg ihvertfald gjort over for hende.

Jeg valgte at ta snakke med hende sidst men det var ikk som om hun tog det til sig men i sted forsvarede sig selv i det jeg konfronterede hende med at jeg ikke kunne forstå hun kunne ses med andre men ikke mig hvor på hun svar hun kun har set 1 på 1 hel mdr, dette passer ikke efter statusser på fb. Men det ende med at hun mente jeg måtte plage hende hverdag til at finde en dag hvor vi kunne være sammen. Men kan det virkelig være rigtig???

Hun indrømmer også at hun er dårlig til at kontakte folk en hun får jo lavet aftaler med de andre?

Og hendes eneste mening til at jeg sag jeg havde overvejet at afslutte venskabet var at hun nok vil blive lidt skuffet over hvis jeg fra valgte hende.

Men altså det er da ikke noget venskab er det?
Og bare ved at tænke på hende eller se at hun hygger sig med de andre veninder gør ondt på mig og sådan skal det vel ikke være?

I sidste ende er det vel et spørgsmål om evt. at sige tak og ha det godt,bide i det sure æble og være ked af det lidt, men til sidste at komme videre og blive gladere?