Nu har jeg altså i længere tid undret mig over tonen på Trendsales.
Jeg køber og sælger en del derinde, men inden jeg gør det tjekker jeg altid brugerens vurderinger.
Jeg er rigtig mange gange faldet over en ubehagelig tone, særligt når en sælger har solgt en vare som køber har været utilfreds med og køber derfor har givet en sur smiley.
Når så sælger skal kommentere den sure smiley, har jeg lagt mærke til at det ofte er i en meget grim og ubehagelig tone.
Det kan godt være man ikke er enig, med hvorfor så ikke bare skrive, at man er ked af at varen ikke levede op til forventningerne.
Hvordan reagerer I på en negativ smiley derinde?
Har I også lagt mærke til ovenstående?
Har I selv givet en sur smiley og fået en ubehagelig kommentar tilbage?