Sindsyge *aelling

@LilleLuna wrote:

Syn’s det er lavt at tale om omsorgssvigt – for så vidt jeg kan høre, mangler Tristan intet. Situationen er ikke holdbar i længeden – nej.
Men der bliver jo også netop arbejdet på sagen.

Jeg tror der er så mange nuancer af denne her sag, som vi ikke kender til, så i virkeligheden kan vi vel hverken dømme eller rådgive – bare lytte : )

jeg betvivler absolut ikke at Ts gør alt, hvad der står i hendes magt for at drage omsorg for sit barn.

Og jeg er hverken lav eller fordømmende. og jeg vil da gerne give reference til det faglitteratur, der bl.a. danner grobund for hvorfor jeg tolker de ting jeg læser, som jeg gør.
Og det er en bog der hedder omsorgssvigt er alles ansvar. og barndommen varer i generationer. Bøger som jeg har haft stor glæde af til at forstå de mekanismer, der opstår i forskellige situationer. Og som lige netop er det der gør, at jeg ikke fordømmer det. Fordi hvordan skulle jeg kunne fordømme noget, som er så menneskeligt.
Og jeg mener faktisk, at det ts gør lige nu og de reaktioner hun har er fuldt ud forståelige og menneskelige. Og det skriver jeg altså også.

men min baggrund betyder også, at min definition af svigt er meget meget bred – og dvs. at man kan sagtens være ekstremt omsorgsfuld, men stadig have nogle rammer, der bidrager til et svigt. eks. ser vi det også i voldsramte familier, hvor kvinderne gør alt, hvad de kan for at opretholde dagligdagen, men børnene er stadig svigtede, fordi den fysisk ramme er usikker, fordi hvornår flipper far igen.

men jeg tror ikke, at du har samme opfattelse af begrebet omsorgssvigt, som mig.
og derfor bliver det udelukkende opfattet som om jeg er lav og negativ. Og det faktisk slet ikke min hensigt.

Men det ændrer ikke på, at jeg mener at dette barn bør fjernes fra disse rammer. Og derfor håber jeg også, at hvis ts ikke selv kan komme ud af, så myndighederne kan. Og her mener jeg ikke en tvangsanbringelse – men simpelthen sørge for at hun og det her barn, får et trygt og sikker opholdssted. Og hvis det er rigtigt, at det her har stået på i et år, og det erjo det jeg har læst i denne tråd, så må det hellere have været i går de fandt det opholdssted end i morgen.

Så i stedet for bare at kalde mig lav, hvilket jeg synes er ret negativt ladet, burde man måske lige læse mit indlæg, sådan som det er ment og også skrevet i en omsorg og bekymring…

og grunden til at jeg stille de afsluttende spørgsmål er simpelthen, fordi at når man står i situationen, betragter man måske slet ikke sig selv som så presset som man egentlig er. Det kaldes også overlevelsesinstinkt. Og det er rigtig rigtig godt at mennesker besidder den evne. Men den er desværre også samtidig med til at misfarve vores opfattelse. Og det ville ikke være unaturligt, at at kome en meget voldsom efterreaktion, når der er fundet et sikkert opholdssted. Det ville være fuldstændig normalt, at reagere – nogle vil endda reagere med symptomer som post tramatisk stress syndrom. ligesom man også kan se ved voldsramte kvinder.

og det ts er udsat for at altså også en form for vold.
Så nej, det er slet ikke negativt mente. Det er faktisk mit alvor, at jeg er meget bekymret. Og det at jeg skriver som jeg gør, er ment som en omsorg. Fordi jeg vil hellere beskrive, hvad jeg faktisk læser står skrevet, og agere udfra det. Ens bare skrive at det skal nok gå.

@twinmum wrote:

@LilleLuna wrote:

Syn’s det er lavt at tale om omsorgssvigt – for så vidt jeg kan høre, mangler Tristan intet. Situationen er ikke holdbar i længeden – nej.
Men der bliver jo også netop arbejdet på sagen.

Jeg tror der er så mange nuancer af denne her sag, som vi ikke kender til, så i virkeligheden kan vi vel hverken dømme eller rådgive – bare lytte : )

jeg betvivler absolut ikke at Ts gør alt, hvad der står i hendes magt for at drage omsorg for sit barn.

Og jeg er hverken lav eller fordømmende. og jeg vil da gerne give reference til det faglitteratur, der bl.a. danner grobund for hvorfor jeg tolker de ting jeg læser, som jeg gør.
Og det er en bog der hedder omsorgssvigt er alles ansvar. og barndommen varer i generationer. Bøger som jeg har haft stor glæde af til at forstå de mekanismer, der opstår i forskellige situationer. Og som lige netop er det der gør, at jeg ikke fordømmer det. Fordi hvordan skulle jeg kunne fordømme noget, som er så menneskeligt.
Og jeg mener faktisk, at det ts gør lige nu og de reaktioner hun har er fuldt ud forståelige og menneskelige. Og det skriver jeg altså også.

men min baggrund betyder også, at min definition af svigt er meget meget bred – og dvs. at man kan sagtens være ekstremt omsorgsfuld, men stadig have nogle rammer, der bidrager til et svigt. eks. ser vi det også i voldsramte familier, hvor kvinderne gør alt, hvad de kan for at opretholde dagligdagen, men børnene er stadig svigtede, fordi den fysisk ramme er usikker, fordi hvornår flipper far igen.

men jeg tror ikke, at du har samme opfattelse af begrebet omsorgssvigt, som mig.
og derfor bliver det udelukkende opfattet som om jeg er lav og negativ. Og det faktisk slet ikke min hensigt.

Men det ændrer ikke på, at jeg mener at dette barn bør fjernes fra disse rammer. Og derfor håber jeg også, at hvis ts ikke selv kan komme ud af, så myndighederne kan. Og her mener jeg ikke en tvangsanbringelse – men simpelthen sørge for at hun og det her barn, får et trygt og sikker opholdssted. Og hvis det er rigtigt, at det her har stået på i et år, og det erjo det jeg har læst i denne tråd, så må det hellere have været i går de fandt det opholdssted end i morgen.

Så i stedet for bare at kalde mig lav, hvilket jeg synes er ret negativt ladet, burde man måske lige læse mit indlæg, sådan som det er ment og også skrevet i en omsorg og bekymring…

og grunden til at jeg stille de afsluttende spørgsmål er simpelthen, fordi at når man står i situationen, betragter man måske slet ikke sig selv som så presset som man egentlig er. Det kaldes også overlevelsesinstinkt. Og det er rigtig rigtig godt at mennesker besidder den evne. Men den er desværre også samtidig med til at misfarve vores opfattelse. Og det ville ikke være unaturligt, at at kome en meget voldsom efterreaktion, når der er fundet et sikkert opholdssted. Det ville være fuldstændig normalt, at reagere – nogle vil endda reagere med symptomer som post tramatisk stress syndrom. ligesom man også kan se ved voldsramte kvinder.

og det ts er udsat for at altså også en form for vold.
Så nej, det er slet ikke negativt mente. Det er faktisk mit alvor, at jeg er meget bekymret. Og det at jeg skriver som jeg gør, er ment som en omsorg. Fordi jeg vil hellere beskrive, hvad jeg faktisk læser står skrevet, og agere udfra det. Ens bare skrive at det skal nok gå.

Foret første, så skrev jeg, at det var lavt at kalde det omsorgssvigt. Dermed var det en lav handling. Min hensigt var ikke at kalde dig en lav person, som du flere gange hentyder til. Jeg kender dig overhovedet ikke, så min kommentar var kun møntet på din bemærkning.

Det er da meget muligt, at vi ikke har samme syn på, hvad omsorgssvigt er. Og hvis du lige endnu en gang læser min kommentar, så giver jeg dig faktisk ret i, at situationen er uholdbar. Men det er jo ikke sådan, at der ikke er gang i hjulene i forhold til at få det ændret.

Jeg er bange for, at hvis alle mødrene herinde skulle under din ‘lup’ – med dit syn på omsorgssvigt- så ville der ikke være ret mange herinde, der ikke på et eller andet tidspunkt har svigtet.