Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
GUD hvor hun ligner mama!
Jeg sætter mig ind i bilen og kommer og henter hende nu. Hun vil pynte vildt godt i min vindueskarm! 😀 Lækkermås altså!
Du beskriver, at du føler dig snydt. Men lad os lige stoppe allerede der og definere at blive snydt ved en fødsel. Målet for en fødsel er forløsningen af et barn (eller flere). Fødslen kan foregå på flere måder. Der er flere midler, som fører til målet. Et middel kan være ve-drop, stikpille, klyx, epidural, AKS, PKS, sugekop m.m., men alle har det til fælles, at de fører til, at barnet kommer til verden på den mest forsvarlige måde. Det er i alle tilfælde læge og jordemoder, som vurderer hvilke midler, der skal bruges, og kun i det omfang det tillades af den fødende. Du kan ikke forlange at der bruges sugekop, hvis læge og jordemoder skønner, at det vil være til fare for baby. Du kan ikke forlange at få kejsersnit, hvis lægerne regner med at du vil forbløde eller lign. Du kan ikke forlange at få en ekstra stikpille, hvis jordemoderen skønner at veerne er nok i sig selv. Når jordmoderen skønner at du ikke skal have en stikpille mere, så sker det for at begrænse vestrømmen. Alternativet til det, du oplevede ville være at du havde fået en pille mere og at du ville få vestorm, baby ville blive presset for hurtigt ned gennem bækkenet, du ville sprække fra top til tå, bløde voldsomt at ligge med drop og få tilført blod efter fødslen, ikke kunne have dit nyfødte barn hos dig pga svækkelsen og risikere en god og tryg tilknytning…. osv osv osv. Det er et skøn som jordemoderen som professionel foretager, og som ikke er til diskussion. Du ville ikke kunne tvinge hende til at give dig flere stikpiller, for det er hende der har trumfkortet. Hende der bestemmer. Hendes valg. Du kunne have råbt og skreget, og hun kunne nægte dig det alligevel. Derfor: at angre at du ikke insisterede, kan du ikke bruge til noget, for det havde ikke gjort en forskel…
Det er meget normalt at kvinder forbinder fødsel med vaginal fødsel, og at det er særligt kvindeligt. Det er en helt normal følelse at føle sig “snydt” i processen, men det er på en måde at tolke fødslen forkert. Det særligt kvindelige ved en fødsel er, at barnet forløses FRA kvinden. Det særligt kvindelige og moderlige er de 9 måneder bag maveskindet, hvor barnet vokser, næres og udvikler sig. Hvor der drages omsorg for det ufødte barn gennem vores vaner, spisevaner m.m. Dét er kvindeligt, dét er særligt, dét er smukt! Fødslen i sig selv er ikke særlig smuk. Der er blod, tårer, råb og skrig, men det specielle øjeblik hvor baby forlader moderen som bolig, dét er ubeskriveligt smukt. Det er ikke skalpellens snit eller den vaginale ekspansion som er fantastisk.
Det jeg prøver på at sige er, at du skal prøve at granske din definition af fødsel og af kvindelighed, af mål og af middel, for gør du det, så vil du sikkert også tænke anderledes på dine tre fødsler af dine flabet smukke børn! Det, som du tuder over når du ser en fødsel er livets mirakel i sig selv. Forløsningen af barnet! Hvis du så et PKS eller AKS ville du med garanti også føle dig særligt ramt.
Du skriver “Jeg kommer aldrig til at opleve en fødsel, og det gør mig oprigtig ked af det.
Hvordan kan jeg komme videre, når det er så stort et ønske for mig, som bare aldrig vil kunne gå i opfyldese?”. Mit råd til dig er det, jeg har skrevet ovenstående. At granske dine definitioner, og så vil jeg pointere at du ikke har oplevet en, men hele tre fødsler.Det vil ikke ændre noget for dig at være med til en venindes fødsel. Det er som at bede om at være med som tilskuer når nogen har samleje, fordi man selv fik kunstig befrugtning. Det er ikke din fødsel, det vil ikke ændre noget for din proces, og du risikerer at der kommer alt for mange følelser op i dig, som ikke skal spolere venindens fødselsoplevelse.
Har du stadigvæk svært ved alt der her efter du har givet din definitionsgranskning og selvrangsagelse et seriøst forsøg, så vil jeg tilråde dig at opsøge din læge eller den jordemoder som har taget imod Likka, og snakke forløbet/forløbene igennem.
