Fora Baby og Barn 2 års undersøgelse – som ikke gik som forventet!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5344864
    LMC
    752 Indlæg

    Idag skulle vi til 2 års undersøgelse med pigerne. Jeg havde glædet mig for jeg har virkelig set frem til at vise lægen dem alle 3 på en gang. Det hele startede sådan set da vi skulle parkere. Manden kom fra arbejde og pigerne ser ham på parkeringspladsen og vil ud til ham NU! Så de skriger som tre stukne grise på en gang. Nå, meget stresset begynder vi at tage dem ud af bilen og nu øs regner det som en hel monsun regn! Vi er alle fem gennemblødt på rekord tid. Så skriger de jo igen. Nå vi kom da op til lægen og så skulle de jo så undersøges. Jeg forventede at de gik rent igennem…. men sådan som vi lever så skulle det selvfølgelig ikke ske!!

    Louise: vægt og højde passer fint. Hun følger sin kurve. Jeg har så et stykke tid lagt mærke til at hun siger av ryg ind i mellem og troede faktisk det var vokseværk. Det siger jeg til lægen og hun kigger så på Louises ryg. Det er nu muligt at Louise har det som hedder Scheuermanns sygdom. Dvs. at nogle led i ryggen er vokset sammen. Det vil betyde hun kan gå hen og blive krumrygget som teenager og voksen og vil nok skulle gå til kiropraktor og have special stol og seng efter som det sidder i lænden. SÅ var jeg godt nok ked af det!!

    Michelle: Vægt og højde var rigtig flot og hun fulgte fint sin kurve. Så kiggede hun hende i ørerne da Michelle jo sidste vinter kæmpede en del med røde ører. Og så siger lægen at det ser ud som om Michelle har aft mellemøresbetændelse for nylig men at det er i bedring. Tøsen har ikke skreget eller sovet dårligt det sidste lange stykke tid…men jeg følte mig som en kæmpe fiasko at jeg ikke har opdaget det!! Så lyttede lægen og konstaterede så at Michelle nu har en endnu tydeligere mislys på hjertet selvom hjerteafdelingen i sommer mente hun var vokset fra det lille hul de havde set på scanning….men nu kan vi så starte forfra. Så var jeg endnu mere ked!

    Nicole: vægt og højde var perfekt og hun følger også sin kurve. Så lyttede hun på Nicoles hjerte og opdager en helt ny mislyd på Nicoles hjerte selvom Nicole er kontrol scannet sammen med Michelle sidste år og vi fik at vide hun intet havde dengang, så mener lægen nu at hun har fået en mislyd. Der slog hun lige benene væk under mig. Så lyttede hun på Nicoles lunger – hun har måske astma oven i. Nu var jeg helt og aldeles grædefærdig….

    Vi gik så ned til bilen – det var holdt op med at regne. Og hvad sidder der så under min vinduesvisker…..en parkeringsbøde på 510 kr.!!! Det viser sig at jeg i al panikken da vi tog pigerne ud af bilen glemte at sætte p-skiven. Jeg havde lyst til at råbe og skrige og kaste mig ned på jorden af bar arrigskab. På vej hjem kører vi så af motorvejen og manden har så smart nok taget Louises sut i lommen og kører i sin bil med den så hun skriger næsten hele vejen. Yderligere kommer vi til at køre bag en lastbil som så taber begge stænkklapper som flyver hen over taget på os….

    JEG GIDER FANDME IKKE MERE NU!

    En træt

    LMC

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.