Fora Tips og Gode Råd Gode råd om fastelavnssminke – langt
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5347800
    shviid
    55 Indlæg

    Råd om kosmetik og sminke til børn
    http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=4845

    Lige lidt info nu hvor fastelavn nærmer sig, og mange sikkert skal have noget farve smurt i hovedet (der er flere links på sitet efter teksten jeg har sat ind her)
    Håber ikke den har været lagt ind før!!

    Det er sjovt at sminke sig og klæde sig ud til fastelavn. Her er nogle gode råd, man kan følge, hvis man gerne vil minimere udsættelsen for stoffer, der kan belaste miljø eller sundhed. (januar 2007)

    Køb sminke, der er CE-mærket. Mærket er producentens garanti for, at produktet lever op til de gældende sikkerheds- og sundhedskrav for legetøj.

    Køb kun produkter med indholdsdeklaration. Alle kosmetikprodukter skal være forsynet med en indholdsdeklaration, som fortæller, hvilke stoffer, der er i. Hvis emballagen er for lille til at have en indholdsdeklaration, skal den enten være vedlagt eller kunne fås i butikken.

    Køb sminke og kosmetik uden parfume. Parfume kan fremkalde allergi. Der skal stå ordet “parfume”, “parfum” eller “aroma” i indholdsdeklarationen på produktet, hvis det indeholder parfume. Vær særlig opmærksom på 26 duftstoffer, som er dokumenteret allergifremkaldende. Stofferne skal deklareres særskilt. Se listen over de 26 stoffer på IMS’ hjemmeside.

    Køb sminke eller kosmetikprodukter uden konserveringsmidlerne butylparaben, isobutylparaben, propylparaben og isopropylparaben. Læs udmeldingen fra EU’s Videnskabelige komité her.

    Køb sminke eller kosmetik uden konserveringsmidlet iodopropynyl butylcarbamate (IPBC). Midlet må ifølge Kosmetikbekendtgørelsen ikke bruges i produkter beregnet til at komme i munden eller på læberne. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at stoffet ikke bruges i produkter til børn. Alligevel findes stoffet i nogle kosmetikprodukter til børn.

    Køb produkter uden konserveringsmidlet 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, der fraspalter det allergifremkaldende stof formaldehyd. Midlet er desuden uønsket i miljøet, fordi det er meget giftigt overfor vandlevende organismer.

    Køb sminke eller kosmetik uden antioxidanten BHT (butylhydroxytoluen), der er uønsket i miljøet, fordi det er meget giftigt overfor vandlevende organismer.

    Slå eventuelt produktets indholdsstoffer op i IMS’ kemidatabase.

    Brug sminke med omtanke. Lad det ikke blive en hverdagsfornøjelse.

    Vær opmærksom på allergi. Undgå at anvende produkterne på eksemhud, udslet eller tør og sprukken hud.

    Vær omhyggelig med at fjerne sminken, når festen er ovre.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.