Ja det var jeg til i dag selvom det er 4 måneder siden hun startede. De er så glade for at have hende deroppe, hun er altid glad, hun trives, hun er nysgerrig, hun er motorisk langt foran sin alder (mente jeg nu ikke hun var), hun var yderst social og er tryg ved alle osv.
Men en ting pædagogen sagde gjorde mig virkelig glad. Hun sagde at Emilie var det barn hun nogensinde havde taget imod (i 17 år) der var mest elsket. Ikke på den måde at andre forældre ikke elsker deres børn, men med Emilie kunne hun mærke at vi bare virkelig elskede hende. Ved første samtale snakkede vi graviditet, fødsel osv og der havde hun fået et “rosenrødt” billede af hvordan et liv med Emilie var.
Er bare vildt lykkelig. På trods af at jeg ikke er sammen med hendes far ser det ud til at fungere det vi gør med hende. Og omverden kan tilsyneladende se vores store kærlighed til hende.
Derudover er det en fantastisk vuggestue, jeg kan nemt sidde i en halv time og tale med pædagogerne når jeg henter Emilie, elsker simpelthen at være der og Emilie har det på samme måde.
Nå, ville bare dele min postitive samtale med jer.