Gå fra ham??

Hej tøser..
nu vælger jeg at ligge det ud i forum så alle kan se det, trods min stolthed..
jeg har sådan set bare brug for at komme ud med det. Gider ikke holde masken mere. er træt og brugt og så igen ikke..
Kim og jeg har LÆNGE haft vores knas i forholdet.. det kører op og ned ad bakkerne.. Det er som om at han glemmer´mig og glemmer at jeg stadig har brug for ham.. de dage hvor jeg har en rigtig øv da behøver han ikke sove på sofaen om aftenen (jo jo men dælme ikke hver dag). eller starte et dumt skænderi
Vi kommunikere ikke længer, i stedet er det tom snak, hvis i forstår.. føler tit jeg taler til en dør!! Prøver og prøver på at forstå ham men føler ikke det er omvendt..
Når vi skal snakke om tingene, ender det altid med at han stormer ud af rummet, ja gud ved hvad han ikke gør… Det ender altid med at han ikke føler der er nogen grund til at vi bringer det på banen..
Jeg mangler: følelsen af at han er der, ikke kun når jeg er syg. at han bare tager rundet om mig uden at jeg skal sige det. kommunikation med ORD. forkælelsen.. deltagelse i det huslige… (jeg gør stortset ALT her hjemme medmindre jeg siger om han ikke lige vil gøre det når jeg er på job.. men i dag har han skisme ikke ryddet op efter aftensmaden.. har sådan lyst til at lade det stå, men det kan jeg ikke da Naja ikke skal se sådan noget gris
Ved godt at tingene ændre sig når man får barn, men da ikke SÅ meget..!
Hvad skal jeg gøre? overvejer kraftigt at gå fra ham trods jeg elsker ham da jeg ved at kærlighed ikke er alt og hvis han ikke er manden i mit liv, så skal han nok komme en dag. Jeg føler mig som en stor fiasko, hvis I forstår, den stolthed jeg har er meget svær at se forbi..

Yusind tak fordi I læste det.. undskyld hvis det er rodet..!
knus Carina