Opret
A password will be e-mailed to you.

Nyspidsede blyanter, friske viskelædere og velpakkede skoletasker. Det er ’tilbage til skole’ –tid for de små, der for nogles vedkommende er startet i skole for første gang i år, mens andre er rykket et klassetrin op. Selvom de fleste børn nok begyndte i skole efter sommerferien i korte ærmer og bare ben, lurer efteråret lige om hjørnet. Derfor er det er tid til at lade shorts og sommerkjoler ligge og kigge på efterårsgarderoben, når der skal shoppes tøj til de små.

Det er den tid på året, hvor der skal tænkes pullovers, langærmede bluser, strik og lange bukser og jeans, når garderobeskabet til de mindste skal opdateres. Men efterårets mode er heldigvis rigtig sjov og indeholder nogle helt vildt fede retrodetaljer, der ikke er til at stå for.

Efterårets mode er sporty, retro og indbyder til masser af aktiv leg

Til drengene er sweatshirt-cardigan en lækker beklædning, der er smart og praktisk, og som nemt kan lynes nej, hvis man bliver varm af heftig leg. Esprits børnemode byder dette efterår på mange sweatshirt-cardigans og pullovers i efterårets farver, som bevæger sig i de blå-grå toner.

For pigerne er sweatshirts også et populært bud på nogle af efterårets varmere overdele. Sweatshirts i nedtonede grålige toner med feminine detaljer mikses fint med et par jeans eller sweatshirtbukser for det helt sporty look. Og det sporty look til pigerne fuldendes med sweatkjoler med korte eller lange ærmer og sweatnederdele i denim eller bomuld. Et par bomuldsleggins holder benene varme, når kulden sætter ind, og et par høje tykke strømper holder fødderne varme og ser ekstra retro ud under en nederdel eller kjole.

Andre læste også:   Fem ting du skal huske som nybagt mor

Er dit barn klar til efterårets regnvejrsdage?

Der er ikke noget værre end våde fødder og fugtige bukseben. Men der skal også være plads til leg, selvom regnen siler ned. Der er dog ingen grund til, at ungerne ikke sagtens skulle kunne lege i haven eller boltre sig på legepladsen, selvom det står ned i stænger. Og så smager varm chokolade bare ekstra godt i sofaen under dynen efter en tur på legeren i regnvejr.

Regntøj skal selvfølgelig være slidstærkt og holdbart – og så skal børnene kunne ånde og lege aktivt i det. Men når det er på plads, så må det jo også gerne se lækkert ud.

Heldigvis findes der masser af smart regntøj og gummirøjsere til de små. Men selvom gummistøvler er gode i vandpytter, er de ikke så multifunktionelle som for eksempel en vandtæt støvle, der kan bruges til lidt flere lejligheder. Hvis I godt kan lide at gå lange ture, vil dit barns fødder nok have det bedst i et par vandtætte støvler, hvor gummestøvlerne er rigtig praktiske til leg på legepladsen eller i haven.

Hold hals og ører varme

Og efterårets accessoires er heldigvis mangfoldigt. Det gode gamle halstørklæde er tilbage, og loop-halstørklædet findes også i et utal af lækre farver og mønstre. Endeligt er bandanaen på banen igen til at binde om halsen og holde hals og bryst varmt. Fordelen ved binde-bandanaerne er, at de også er smarte og moderigtige indendørs til barnets outfit og fås både til drenge og piger.

Efterårstøjet til ungerne er altså fyldt med lækre retro vibes, f.eks. strikhuen med pompom, som er et must-have til kolde ører i vådt vejr. Halstørklæder med pompom’er fuldender det retroprægede efterårslook.

Andre læste også:   Gør klar til sæsonen med elendigt vejr

Og husk i øvrigt lige at navnemærke ungernes nye tøj, så de ikke bliver væk i institutionernes trummerum.

Nu skulle du være ordentligt klædt på til at klæde dit barn ordentligt på til efterårsvejret – god fornøjelse.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort