-
Indlæg
-
Jeg bliver ofte mødt med beundring på min skole…. Folk siger at de har vildt stor respekt for at jeg kan studere mens jeg har Emilie og endda mens jeg er enlig.
Er jeg den eneste der ikke mener at det er så fantastisk en bedrift??? Jeg synes faktisk ikke at det er noget særligt, man er måske lidt mere struktureret og har styr på noget mere.
Men er det kun mig der mener sådan? Altså at det ikke er en vildt stor bedrift at studere selvom man er (enlig) mor????
Jeg læser på universitet og er alene med 2 børn. Der er også mange der siger at det er flot. Men for mig er det en selvfølge da jeg skal have min uddannelse.
Jeg læser på handelsskolen, og har Alexander.. Sys ikke det er hårdt, men om det så var det, skulle jeg stadig have min Uddannelse – så der er ikke så meget at snakke om! 😉
Synes nu heller ikke det er den store bedrift. Men det kan da være hårdt til tider, især hvis man er alene.
Har også tit fået den beundring. Både fra medstuderende og andre.
Jeg skal i gang på pædagog seminariet til september.. Glæder mig helt vildt, og tror ikke det bliver det store problem at læse samtidig med vi har Jonas:)
Jeg tror beundringen opstår fordi, der er mange alenemødre, der ikke tager en uddannelse. Af de unge mødre jeg gik med da jeg ventede den ældste er jeg, så vidt jeg ved, den eneste der har gennemført en uddannelse. En af de andre gik i sin tid med til indskrivning på h.f., men lige så snart hun hørte at man kun kunne få s.u. var hun ude igen.
Jeg synes heller ikke jeg har udrettet noget stort. Jeg synes bestemt det er en større bedrift at få et familieliv med to udearbejdende forældre til at gå op i en større enhed.
Min største bedrift som studerende må være at have levet for på enkelt s.u. i syv år.
20369 IndlægJeg oplever også at folk bliver imponerede over at jeg kan passe min uddannelse når jeg også har et barn. Godt nok er jeg ikke alene, men det er mig der laver alt i hjemmet, så det er kun økonomisk at jeg har en fordel 😉
I sig selv er det jo ikke vildt at man kan passe en uddannelse og have et barn, for så vild en ting er det jo heller ikke at tage en alm. uddannelse.
På trods af, at jeg er hjemme hvis min søn er syg, så er jeg en af dem der møder mest stabilt. Men måske det bare handler om, at man tager et større ansvar for sig selv og sin uddannelse når man ikke kun skal tænke på sig selv?
Den eneste som jeg har været imponeret over, var en jeg gik på hf med: enlig mor til to, faderen havde aldrig børnene, og hun havde ingen familie der kunne hjælpe. Hun knoklede og fik rigtig gode karaktere (bl.a. fem 13-taller).
Måske man i virkelighede skulle undre sig over alle dem der kun har sig selv at tænke på, og som alligevel ikke fuldføre deres uddannelse?
VH Rikke
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.