ALT for genert!

Jeg er MEGET MEGET genert..jeg er en stille pige…siger aldrig noget i større forsamlinger, og efter snart 3 år kender jeg stadig ikke min kærestes venner..for jeg siger aldrig rigtig noget når vi drikker/fester sammen.. Det går mig efterhånden på…jeg føler mig så hæmmet..

Min kæreste dyrker meget sport, så jeg er tit med ude at se ham spille og det indebærer at andre kærester/familiemedlemmer til spillerne også er med.. Men jeg kan ikke føre en samtale med dem eller sige noget, bare for at sige noget.. Jeg føler mig så snobbet og er så bange for hvad folk tænker.. Kan ikk komme på livet af dem..og ingen kommer til mig..skal de self heller ikk altid.. Ku være så fedt at få et venskab med de andre kærester til min kærestes venner..

Jeg svarer self. smilende osv når folk taler til mig m.m, men KAN bare ikke small-talke eller hvad det hedder..men prøver så vidt muligt bare at se glad ud..

Det går mig på..selv på mit arbejde.. Jeg kan godt tale med mine kolleger..går bedre jo mere jeg kender dem.. Men jeg lukker mig generelt ind i en skal i min egen verden på mit arbejde, og siger ikke mange ord på en dag.. Og føler af folk syns jeg er en sær en, og arrogant måske..

Føler det nærmest som en facade jeg har på når jeg er ude, og blir tit hjemme af frygt for at stå alene i situationer hvor jeg kommer til at fremstå snobbet..

I min familie kan jeg godt snakke osv…bare ikke hvis vi er for mange samlet.. Men mine forældre, og kæreste m.m er jeg snaksalig osv..

Ved ikke hvad der er galt med mig, men syns det går udover min kæreste.. Vi blir ikk rigtig inviteret med til nogen ting i hans omgangskreds mere..for de kender mig jo ikk rigtig osv..

Er ked af den måde jeg er..men har altid været en stille pige i folkeskolen osv..har aldrig rigtig talt med min lærer kan jeg huske og var sindssygt bange for at få skældud..

Føler det som en besættelse at jeg virkelig tænker før jeg taler af frygt for hvad andre vil tænke..

Holder mig oftes hjemme og har ingen stor omgangskreds..kun 3 veninder som jeg sagtens kan tage på shopping med..men ellers ikk..
Er ikke fordi jeg har fobi overfor store forsamlinger for kan jo sagtens tage i storcentre..
Jeg fester aldrig, kun med kæresten og hans venner..og det er sjældent..

Samtidig føler jeg også at jeg har svært ved at holde en kontakt vedlige.. Hvis jeg møder en veninde efter ganske kort tid, kan jeg bare ikk huske hvad der er sket i hendes liv og hvad vi talte om sidst osv. Og glemmer at skrive/ringe til hende osv.. Glemmer kontakter..er som om jeg kun kan koncentrere mig om én kontakt, og det blir så min kæreste..for han er jo nærmest..

Har tit fået at vide at jeg er en pæn pige og har masser at have min selvtillid i, men min selvtillid forsvinder…har ingen..føler mig lille og mindre værd i selskab med andre..Især kærestens eks´er.. Føler mig som en taber og blir klodset og kikset/klovnet føler jeg..

Andre som har det som jeg..og kender min situation?

Og hvad pokker gør jeg for at blive mere udadvendt..?

Hjææælp mig…