-
Indlæg
-
Kæresten og jeg er blevet enige om at gå igang med projekt baby til januar.. Men jeg er (indenfor de sidste dage) blevet… nervøs, er vel det ord der passer bedst. Nervøs for at han laver det samme stunt som sidste gang. Hvor vi blev enige om at prøve og da jeg så blev gravid prøvede han at presse mig til en abort. Jeg vil skide gerne have et barn til og jeg vil os gerne have det med ham. Men jeg tænker bare hele tiden på om han gør det samme. Det fylder enormt meget. Jeg er er superskruk og her egenligt mest lyst til at tvinge ham til at gøre mig gravid, men det er jo ikke en holdbar løsning på problemet. Bare det at jeg er gået med til at vente til januar var enormt svært for mig, fordi jeg bare er SÅ klar til en baby mere nu. Og jeg sys at hver gang jeg bringer det på banen bliver det bare viftet væk igen, med en sætning som; der er jo lang tid til og lignende. Og ja, der er lang tid til, men der er da mange ting der skal forberedes. Jeg vil da fx. gerne have at han indvolvere sig lidt i det. Jeg har lavet en babyopsparing hvor der fast går et beløb ind til indkøb til baby. Da vil lavede aftalen om at vente aftalte vi os at vi begge ville spare op til baby, og at vi skulle snakke om det. Og vi har ikke snakket og han er stadig ikk begyndt at spare op.
Der da de viste Prinsessen frem spurgte jeg ham om han fik lyst til at få en baby, hvortil han svarede uden overhovedet at fjerne blikket fra skærmen; Nææh!Ved bare ikke om jeg tør og stole på ham. For jeg vil jo selvfølgelig gerne respektere at han ikke sys han er helt klar endnu, og jeg tager da os mine p-piller som jeg skal. Men sys bare det er svært lige nu
Andre der har haft det på samme måde? og/eller har et råd til mig?
Jeg tror helt ærligt ikke at han er interesseret i at få et barn til, på nuværende tidspunkt, og heller ikke at planlægge et barn til.
Sådan som du beskriver det, lyder han fuldstændigt uinteresseret i flere børn.
Kan det tænkes at han føler sig presset til det? Eller at han synes I har nok i den ene I har?
Jeg synes du skal snakke med ham, og spørge hvordan han virkelig har det.
Og samtidigt sige til ham, at hvis han ikke ønsker flere børn, så vil du respektere det.Håber I finder ud af det.
Knus
Min kæreste er ikke far til Magnus. Men grunden til at jeg bliver frusteret over det hele er fordi at jeg har sagt til ham at hvis han ikk er klar skal han sige det, og det var ham selv der kom med foreslaget med at vente til januar.
Jeg sys ikk selv jeg presser ham, det med prinsessen var første gang i en måned at jeg sådan direkte spurgte ham. Jeg sys at jeg prøver på at holde det sådan for mig selv og folk herinde, hvor meget jeg ønsker mig et barn til. Så jeg kan ikk forstå hvis han føler sig presset. Han har sagt til mig at selvfølgelig vil han gerne have børn med mig, men føler lidt at han bare snakker mig efter munden.
Jeg tror at jeg skal have en grundig snak med ham i aften. For hvis han bare snakker mig efter munden og i bund og grund ikk har lyst til børn, så er det jo totalt spild af min tid, når jeg nu gerne vil have børn
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.