Hvad tænker han på?? Hvad så nu?? (langt)

Ungernes far har der jo et stykke tid været lidt problemmer med… Men mest i forhold til Phillip. Men nu er turen så kommet til Cille…

Jeg blev jo gravid ved insemination, og allerede 2 dage efter ringer han så og siger at han har fortrudt… men da var inseminationen fundet sted og jeg var blevet gravid.

(Skal måske lige for god ordens skyld skrive at frem til inseminationen havde der ikke rigtig været problemmer med faren, så jeg følte mig rimlig sikker i at vi godt kunne lave aftalen om et barn mere sammen, uden at være sammen)

Under graviditeten har han slet ikke været der (udover den første scanning efter lægerne fandt ud af at der var noget galt med navlestrengen), han har ikke spurgt til det eller noget…

Da mine veer går igang får han besked med det samme, så han kan komme ud på fødegangen så snart jeg har født. Vi aftaler at han henter Phillip på vejen, sådan at faren og storebror er de første til at se lille Cille.
Pludselig inde på FG under veerne modtager jeg en sms om at jeg skal senest føde klokken 16 ellers kan han ike nå det, for han havde lige sagt ja til overarbejde… WHAT! 😯
Hvad f*nden er det for noget at skrive til en fødende kvinde med veer/smerter!?!?
Jeg føder så inden klokken 16, nemlig klokken 14.05… Min mor ringer så og fortæller faren at nu har jeg født, så nu må han godt skynde sig at hente Phillip og komme ud og se prinsessen. Han er længe stille, hvorefter han siger til min mor, at det ikke rigtig kan betale sig for ham at komme, da han skal være tilbage klokken 17.30, så han kunne ikke være der så længe (hmm… 3 ½ time til at komme frem, tilbage og se bebsen… lyder da godt nok i mine ører).
Min mor blev helt paf, og der skal ellers en hel del til… Hun skynder sig bagefter at ringe til min søster og de får i al panik lavet en nødplan om at min søster henter Phillip i BH, selvom hun egentlig ikke har tid… Min søster aflyser, for ellers ville Phillip været strandet i børnehaven!

Om aftenen ringer jeg fra barselsgangen til faren og brokker mig over at han ikke kom… vi bliver vældig uenige, og han siger så at han så bare vil komme dagen efter når jeg holder fødselsdag for Phillip. Jeg siger til ham at det ville være dumt at ødelægge Phillip’s dag ved at komme og skændes med mig, og jeg siger at han må komme på et andet tidspunkt. Han siger han vil ringe søndag…

ingen opkald hverken lørdag, søndag eller mandag…

tirsdag ringe spaden så og siger at han lige kan komme og se hende inden han henter Phillip… men jeg har andre planer.
Han spørger så om jeg har tænkt mig at blive ved med at nægte ham at se vores datter… WHAT 😯
Kan ikke gøre for at han ringer så kort tid i forvejen… Har virkelig ikke tænkt mig at smide alt hvad jeg har i hænderne når det tilfældigvis ind imellem passer ham at være far…

Idag er prinsessen så en uge gammel og har stadig ikke set sin far… Han spørger ikke en gang til hende i telefonen… Har ikke spurgt efter et billed eller noget.
Det eneste han har gjort er at gå og sige til Phillip at “mor siger at far ikke må se lillesøster”…
Jeg er dybt frustreret over at han pludselig misbruger Phillip, han kan jo slet ikke kapere det i sit lille 3-årige hoved. 😥

Jeg har snakket med statsforvaltningen, som siger at når han ikke har været der i graviditeten, og når han valgte ikke at møde op da jeg havde født, så får han lidt svært ved at trumfe samvær igennem foreløbig…
De siger at JEG skal kontakte ham når JEG mener at han skal se hende, men rent menneskeligt har jeg jo ikke ligefrem lyst til at invitere manden på kaffe og kage når han endnu en gang pisser mig og mine unger op og ned af ryggen…

Ved slet ikke hvad jeg skal stille op med ham nu… hvad har han af generelle rettigheder?? Jeg er så træt af at jeg hele tiden skal tage over når det ikke lige passer ham at være “far”, og så igen være den der giver mig når han skal spille den gode “far”…

Vil hverken byde mig eler mine børn det…

Hvad skal jeg gøre???