-
Indlæg
-
Mig og min kæreste sad og snakkede igår om hvis der nu skulle gå noget galt til fødslen og min kæreste stod og skulle vælge mellem om jeg eller den lille skulle overlever, at så vill jeg have han skulle vælge den lillepigen. Det blev han ret chokeret over og han sagde at det ville han ikke, han ville hellere have jeg skulle overleve. Så kom jeg til at tænke på er det en helt normal tankegang ejg har?
Hvem ville du helst have som skulle overleve hvis det var, dig eller babyen?
Nu bliver jeg måske upopulær men da jeg nu er mor til to børn ville jeg nok sige mig for hvem skulle ellers være deres mor. Ved jeg ville sørge resten af mine dage over babyen men må tænke på mine levende børn synes jeg, måske er det bare mig der har det sådan.
@christinah wrote:
Nu bliver jeg måske upopulær men da jeg nu er mor til to børn ville jeg nok sige mig for hvem skulle ellers være deres mor. Ved jeg ville sørge resten af mine dage over babyen men må tænke på mine levende børn synes jeg, måske er det bare mig der har det sådan.
ja der er jeg helt ening med dig selvfølgelig ville man ha barnet men hva får far og barn ud af at miste deres kæreste og mor…
min fødsel var ved at ende med vi begge var døde men heldigvis var de hurtige…
@christinah wrote:
Nu bliver jeg måske upopulær men da jeg nu er mor til to børn ville jeg nok sige mig for hvem skulle ellers være deres mor. Ved jeg ville sørge resten af mine dage over babyen men må tænke på mine levende børn synes jeg, måske er det bare mig der har det sådan.
der har jeg det på samme måde.. kan godt være jeg er egoistisk men de børn jeg i forvejen har skal ikk midste sin mor..
Jeg vil have at JEG overlever..
Barnet vil være et frygtelig tab at miste, både for mig og barnets far, men det ville være endnu mere frygteligt hvis 2 børn skulle vokse op uden en mor..
Nadja
Ej piger nu sidder jeg og græder….
Tænk at være manden der skulle stå der og vælge, vælger hen barnet, står han uden sin elskede og helt alene med et spædbarn.
Vælger han dig skal han kunne trøste dig selv om han ved at han tog beslutningen som du måske ikke er enig i…Kan slet ikke stoppe med at græde igen
Jeg vælge sætte mit eget liv højest!
For det første er jeg dødsangst
For det andet har jeg min mand min familie og mine venner, og så skulle mit barn vokse op uden en mor…
@jamesl7 wrote:
@christinah wrote:
Nu bliver jeg måske upopulær men da jeg nu er mor til to børn ville jeg nok sige mig for hvem skulle ellers være deres mor. Ved jeg ville sørge resten af mine dage over babyen men må tænke på mine levende børn synes jeg, måske er det bare mig der har det sådan.
ja der er jeg helt ening med dig selvfølgelig ville man ha barnet men hva får far og barn ud af at miste deres kæreste og mor…
min fødsel var ved at ende med vi begge var døde men heldigvis var de hurtige…
Vi var også begge ved at give op, men også i mit tilfælde var de hurtige.. 🙂
Ved jeg ville være gået helt fra den hvis jeg var overlevet og ikke alma, men nu ville jeg helt ha de redede mig.. for som de andre siger, Alma skal ha sin mor..
Jeg ville vælge at jeg skulle overleve. Barnet er ikke født endnu, og jeg tror det vil være nemmere for både faren og begge vores familier at komme over at barnet ikke overlevede end at jeg døde og han skulle stå alene med barnet.
Håber aldrig at nogen skal tage den beslutning!
Jeg tænkte faktisk det samme, da jeg ventede Lucas.. Og der ville jeg sige ligesom dig.. “Vælg barnet!”
Men hvis der nogensinde skulle komme sådan en situation nu, er sitationen jo en helt anden. Har nemlig 2 andre børn at tage hensyn til.. og for deres skyld, vil jeg helt klart sige “vælg mig!”.. Jeg vil overleve for mine 2 ungers skyld.. Jeg vil for intet i verden, gøre mine unger moderløse..!
Kram Heidi
Nu har jeg godt nok en søn i forvejen som jeg selvfølgelig ikke vil have skulle undvære sin mor, men ville vælge barnet skulle overleve, for ville ikke kunne leve med den sorg over at have mistet et barn og specielt ikke hvis jeg selv havde taget beslutningen om at jeg skulle overleve og ikke barnet, altså at jeg simpelthen havde valgt mig selv over mit barn. Så barnet helt sikkert. Og barnet vil jo stadigvæk have sin storebror og sin far og resten af familien.
Ved første fødsel fik min mand pænt besked på at han skulle sørge for barnet overlevede, så måtte jeg komme i anden række hvis der skete noget.
Jeg ville få mit liv ødelagt alligevel, og min mand ville så have et barn at passe på, dvs. en erstatning.Men nu hvor vi prøver igen, så skal det være mig selv der skal i første række, da jeg har min søn at tgae hensyn til. Det vil være unfair for ham at få en lillesøster/bror og så miste sin mor.
Og jeg ville stadig have min søn at skulle tænke på, så jeg kunne ikke bare segne hen i sorg.Knuz fra
KamillaEr det ikke lidt en gammeldags måde at tænke på ” vælge mellem dig eller barnet” ? Det er jo lægerne der tager beslutningerne om liv eller død i dag, og så er det yderst sjældent at en fødsel tager sådan en drejning at både mor og barn er i livsfare. Så den tanke ville jeg slet ikke tænke…… Hvor mange gange har man hørt at både mor og barn er døde under fødslen? Jeg har aldrig hørt det og arbejder endda i sundehdsvæsnet. Det er mange år siden det rent faktisk var en risiko at føde børn
Jeg tror min mand ville vælge mig. Og det skulle han intet ondt høre for. Vi har trods alt tre børn, der skal tages hensyn til.
Men skulle jeg selv tage valget ved jeg ikke om jeg kunne sige red mig og lad mit barn dø. Men jeg synes da det ville være det mest fornuftige. Vores levende børn er vigtigere end en ufødt. Men hold op den er svær. Håber aldrig vi kommer i en sådan situation.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.