Et lille suk… Efter jeg er blevet mor, synes jeg bare livet er hårdt.. Synes det er svært at bevare sit optimistiske humør, når faren gang på gang mister tålmodigheden med vores datter… Ikke at han gør noget, men han giver op efter 1/2 times gråd, og så “er hun bare besværlig.” Jeg er ikke selv et særligt tålmodig menneske, men jeg føler, at man bør gøre sit bedste for sin datter og ikke bare give op så hurtigt!
Vi skændes om det, fordi jeg bliver sur over at han siger hun er besværlig ( jeg synes mere bare at hun er et barn som alle andre, der er ked indimellem, og ikke kan sove!) Jeg synes det er hårdt at sku kæmpe for hende, samtidig med at hendes far opfører sig sådan…
Er det mig der er helt gal på den??
😥 😥 http://i200.photobucket.com/albums/aa272/Eline23/Billede101.jpg