Fora Tosserummet Spørgsmål om bryllup
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5359303
    pelle89
    81 Indlæg

    Hvordan holdte/holder i jeres bryllup?

    Havde/Har i et tema: Romantisk, Farve tema, rød tråd, andet ?

    Sted: Hvor Holdte/holdes festen ?

    Menu: Hvad stod/står menuen på ?

    Prisen for et/evt. jeres bryllup ?

    På forhånd tak for svarene 😀

    #6188950
    Montana
    349 Indlæg

    Hej!

    Ja vi skal giftes om 3 uger, så er midt i planlægningen…

    Vi skal vies i kirke (af min moster der er præst) og så kører vi hjem til os selv med (næsten) hele familien og de nærmeste venner (lidt mere 60 pers.) bagefter, en kilometer fra kirken. Vi har næsten lige købt hus, så det er jo også en god mulighed for hele familien at se huset og haven! Vi holder festen i haven og har lejet et stort telt, da vejret jo ikke rigtig er til at regne med!

    Temaet er vel sommerfest i haven, så har sagt til alle at de bare skal tage det tøj på de har lyst til (og som passer til vejret) – bl.a. også fordi min kommende mand er sådan en type der hellere vil have behageligt tøj på end smart (han arbejder i smoking, så herhjemme går han i t-shirts og shorts, så det skal han også have på til bryllupsfesten, dog noget finere i kirken). Af farver har jeg valgt en lilla/rosa rose i min brudebuket, og de samme blomster og farver kommer til at gå igen i pynten.

    Vi laver selv meget af maden, som bliver et tag-selv-bord med grill (er gået igang nu, fx med at lave frikadeller som jeg fryser ned) og så er mor, far, svigermor, svigerfar og mormor også sat på nogle forskellige opgaver (pastasalat, katoffelsalat osv.). Vi har bestilt en bryllupskage hos en bager, men da jeg er ret tosset med hindbærtærte, så er det sådan én jeg har bestilt (bare på en kageopsats) og det er meget billigere end en almindelig bryllupskage (20 kr. pr. person hvor det normalt koster ca. 60 kr. pr. person)! Desuden skal vi også have tøfler (eller “romkugler” for de af jer der ikke kommer fra Jylland), da det er min kærestes ynglingskage 🙂

    Alt i alt troede jeg det ville blive billigere at gøre det på den her måde, men det tror jeg ikke længere! Bare telt, borde, stole, service og musik (juke-box) kommer til at koste 20.000 at leje og så kommer der jo alt maden, drikkevare og pynten osv. oveni! Så hvis jeg kunne gøre det om ville jeg nok leje et forsamlingshus eller lignende, for lige nu er jeg rigtig bekymret for hvordan vejret bliver, da det bliver rigtig trist hvis vi alle bare skal sidde inde i teltet hele dagen! Men jeg krydser fingre for godt vejr, så vi rigtig kan nyde vores store have og børnene kan løbe og lege!

    Mine forældre betaler for det hele (heldigvis da jeg lige er blevet bachelor og er uden arbejde eller SU), men da jeg helst ikke vil have det skal blive for dyrt har jeg selv syet min kjole. Jeg er gravid, så venter lige med at sy det sidste til sidste øjeblik, så jeg er sikker på at jeg kan passe den! Havde ellers først en idé om at jeg skulle have den skræddersyet, men det ville koste ca. 16.000 og det synes jeg altså bare var for meget! Så ville jeg købe en fra Lilly, men de havde kun to modeller hvor der er plads til mave og de kostede omkring 7000 kr, hvilket jeg ikke synes dee var værd. Så nu har jeg syet én for omkring 600 kr.! Så skal jeg bare have sko og undertøj til…

    Nå men alt i alt, så glæder vi os da rigtig meget, men jeg er godt nok glad for at jeg har ferie nu for der er MANGE ting der skal planlægges, bestilles og købes ind! – Så ja, en anden gang ville jeg nok holde det ude! 🙂

    (undskyld det meget lange svar…)

    Malene (23+1)

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.