Åhhh nej….. Hvor er jeg gal + opdatering

Min mor har lige ringet med den dårligste nyhed der kunne komme.

Min lillebror´s kæreste på 15 år er blevet gravid med vilje uden min lillebror vidste noget om det.
Hun har testet positivt D. 30/6, så hun er ikke langt henne.

Aner ikke om hun er herinde, men hvor er hun bare en K…… uden lige.

Jeg er virkelig gal lige nu, hun kan ikke engang klare hendes skolegang, er blevet smidt ud af 2 skoler, og har ikke gennemført 9 kl endnu. Hun pjækker for et godt ord, mener ikke at hun nogensinde kommer ud i arbejde, for det kan hendes ryg ikke klare… Hallo unge dame, du er kun 15 år, og med den holdning du har i forvejen, mener du så selv at du er moden nok til et barn????? Klap lige hesten, og tænk dig om igen.

Min lillebror er 19 år, igang med uddannelse, bor hjemme og er slet ikke klar til at blive far. Han elsker at rende i byen, besøge vennerne og deres forhold har knirket i lang tid.

Vores forældre har givet ham den samme mulighed jeg også fik i den alder:
Det er ok at bo hjemme, så længe man er under uddannelse og sparer op. Hvis man har planer om at flytte sammen med kæresten eller få børn, er det ud!!! Kort og kontant.
Jeg forstår dem udemærket godt, de gider ikke have små børn i huset hver dag, de gider ikke være babysitter ret tit og nu hvor min lillebror endelig er igang med uddannelse og klarer det godt, skal det ikke ødelægges. ( Han har samme hjerneskade som Jonas, derfor er det svært at klare skole og uventede ting )

Jeg håber inderligt at hun kan se at det er noget skidt hun har gjort, det ender med at hun sidder alene om 1 år med et lille barn, da min bror slet ikke er moden nok til at blive far endnu. ( hjerneskaden igen, der skal trækkes 3-4 år fra hans alder)

Hun har bildt hendes forældre ind at vores forældre vil støtte dem og købe alt til dem…. Hmmm…. Hun kan vist nok godt tro om igen, for det gør de ikke og de vil heller ikke. De mener at når man selv vælger at få børn, så bør man også selv have økonomien til det… Og her må jeg godt nok erklære mig enig, har ikke selv modtaget noget fra dem, andet end små gaver, såsom lidt tøj eller legetøj.

Tror at dette er forvirrende at læse, men sådan er det også i mit hoved lige nu 😕

Skulle bare ud med det, er bare så gal lige nu….. Man kan bare ikke snyde sin kæreste på den måde!!!!!!

---

Har lige fået at vide at hendes forældre heller ikke ønsker for dem at de får det barn, så heldigvis er vores forældre enige.
De fik at vide at hvis de valgte barnet, var der ingen der hoppede og sprang for at passe det, så de kunne komme i byen eller what ever de havde lyst til.
De skulle finde en lejelighed inden barnet er født, for hverken hendes eller vores forældre vil have et spædbarn boende.
De skal selv sørge for ALT udstyr, både før og efter barnet evt. kommer til verden.

Hun kan godt selv se at det er noget L..T hun har lavet og sat min bror i, og hun overvejer hvad hun vil gøre nu. Hendes mor lagde alle kort på bordet, og forklarede hvor svært det er at være teenagerforældre, og at få et barn ikke er at redde et forhold der knirker i forvejen.
Moderen ønsker at hendes datter får et bedre liv end hun selv har haft, og at datteren venter med at få et barn indtil hun er 120% sikker på at forholdet holder.

Min bror er helt ude af den, han er bange for at hun vælger at beholde barnet. Og han er ikke klar til at få et barn nu, og på den anden side ønsker han heller ikke at have et barn han ikke har kontakt til.

Jeg håber virkelig at de finder ud af den bedste løsning for dem, som i mine, min brors og alle forældres øjne er en abort, men i sidste ende er det jo pigen der bestemmer.

---

Ved ikke om jeg skal juble eller hvad jeg skal, men hun har fået en abort 😀 Det var det bedste valg, både for hende og min bror.
Hun kunne godt selv se til sidst at det var ikke helt smart det hun havde gjort, og da min bror havde talt med meget store ord til hende, fattede hun at hun ville komme til at sidde alene med barnet, for han ville ikke være der i dagligdagen. Han meldte klart ud hvad han mente om hende, og at han absolut ikke ønskede nogle børn de næste mange år.
Jeg er så glad på min brors vejne, og hun siger selv at hun har det fint med det og at hun godt ved at hun slet ikke er klar til at få et barn nu, for hun elsker druk og fester. Jeg er ikke sur på hende mere, kan ikke tilgive at hun gjorde det med vilje, men sket er sket, og livet går vidre. Hun ved heldigvis at vi alle ville hende det bedste og vi stadig er der hvis hun har brug for at snakke