-
Indlæg
-
Jeg fik et brev fra lægen i dag ang. jeg var til vægtkontrol med sigurd i fredags. Og jeg må sgu indrømme jeg blev gal og ked af det, for synes måske ikke han kan vurderer ting ud fra 1 konsultation…
Her er hvad han skrev…Har skrevet det jeg blev gal over med fed skrift:Kære Sigurds mor
Jeg er glad for at vægtkurven er vendt.
Du stillede nogle spørgsmål om kosten og dens fordeling, som jeg kom til at tænke på, du burde få udbygget hos sp’en.
Efter din besøg har jeg tillige tænkt på, om du kunne have glæde af at f¨mere at vide om hvordan kontakten mellem mor og spædbarn bedst udvikles.
I konsultationen oplevede jeg, at noget af dit ordvalg er mere egnet for større børn. måske forventer du for meget af sigurd.Jeg synes i alle fald du skal tage det op med sp’en ved næste besøg, og jeg orienterer hende med en kopi af dette brev.
med venlig hilsen…Er det bare mig der synes det er helt hen i vejret?? Belv bare så sur og ked af det, for synes godt han så enten kunne ha nævnt det da vi var dernede eller ha ringet og snakkes med mig og det, inden han sætter en masse igang…
Og ja jeg snakker da også almindeligt (forstå mig ret) til Sigurd, jeg kan sgu da ikke nøjes med at sige da, tah, det og snakke “babysprog” hele dagen, bare fordi sigurd gør det… Og så lærer han da aldrig at tale…
Synes måske bare jeg mangler noget konkret, et konkret eksempel på hvad jeg har sagt galt eller noget…
Blev egentlig også lidt fornærmet over det, for har faktisk skrevet 1. års opgave om mor-barn realation på semi. i januar, så skulle da mene jeg kan lidt… og uanset hvad så kommer sådanne ting vel helt automatisk… Jeg hverken taler grimt til ham eller bander når han er i nærheden…
Synes da heller ikke jeg forventer meget af ham… Han udvikler sig som han skal og får den tid han har brug for.. Det hele kommer jo nok før eller siden og vi har ikke travlt…Åhh det er måske også bare mig der er lidt nærtagende… der er sket en masse i løbet af weekenden… Eksen er (endelig) flyttet ud….
Er det bare mig???
Hilsen en øv Caja
Helt ærligt så ville jeg blive rigtig ked af at få sådan et brev. Det er jo en kritik af den måde du er overfor dit barn på, og hvem ville ikke blive ked af det?
Men som jeg læser din læges brev, så er det en venlig betænksomhed, såvel i forhold til dig, som dit barn.
Det lyder som om han gerne vil guide dig i den rigtige retning, og som om han har prøvet at formulere det så venligt og neutralt som muligt.
Jeg tror han gerne ville undgå at såre dig, samtidigt med at han synes der er nogle ting du måske kunne have brug for hjælp til.Grunden til at han ikke nævnte noget om det da du var der, er måske, at han lige skulle tænke konsultationen igennem og hvem der sagde hvad. Og så er den slags kritik ofte svært at blive konfronteret med direkte i situationen.
Helt ærligt, hvordan ville du reagere hvis han pludselig begyndte at kommentere/kritisere det du lige havde sagt til din søn?Jeg tænker at det på mange måder var bedst for dig at få det præsenteret i et brev. Og jeg synes du skal tage hen og snakke med din læge, og fortælle ham hvordan du opfatter brevet, og at du er blevet ked af det.
Men jeg håber du kan opfatte det som omsorg fra din læges side, for sådan tror jeg det var ment.
@Annamor wrote:
Helt ærligt så ville jeg blive rigtig ked af at få sådan et brev. Det er jo en kritik af den måde du er overfor dit barn på, og hvem ville ikke blive ked af det?
Men som jeg læser din læges brev, så er det en venlig betænksomhed, såvel i forhold til dig, som dit barn.
Det lyder som om han gerne vil guide dig i den rigtige retning, og som om han har prøvet at formulere det så venligt og neutralt som muligt.
Jeg tror han gerne ville undgå at såre dig, samtidigt med at han synes der er nogle ting du måske kunne have brug for hjælp til.Grunden til at han ikke nævnte noget om det da du var der, er måske, at han lige skulle tænke konsultationen igennem og hvem der sagde hvad. Og så er den slags kritik ofte svært at blive konfronteret med direkte i situationen.
Helt ærligt, hvordan ville du reagere hvis han pludselig begyndte at kommentere/kritisere det du lige havde sagt til din søn?Jeg tænker at det på mange måder var bedst for dig at få det præsenteret i et brev. Og jeg synes du skal tage hen og snakke med din læge, og fortælle ham hvordan du opfatter brevet, og at du er blevet ked af det.
Men jeg håber du kan opfatte det som omsorg fra din læges side, for sådan tror jeg det var ment.
Kan helt sikkert godt se hvad du mener… Blev bare så overrasket over brevet da jeg på intet andet tidspunkt har hørt noget om jeg gør “noget forkert” over for min søn. Og så synes jeg nu heller ikke det er fair at vurderer det ud for en samtale, da jeg for det første ikke lige kan se hvad det er jeg har fået sagt som får klokkerne til at ringe, men tænker også bare at det kan være en smutter, hvis du forstår hvad jeg mener…
Jeg tror egentlig helst jeg ville have haft at han sagde det med det sammen i stedet for at sende et brev og indblande min sp… og så kunne jeg også have haft noget konkret…Jeg synes ikke du skal blive gal…
– Han kunne måske godt have nævnt det da du var der, men måske han har taget sig tid til at tænke over sin observation… Synes ikke du skal tage det som Kritik, men hellere en hjælpende hånd…
Han siger det helt bestemt ikke for at genere dig..:)
Men kan godt forstå man til at starte med bliver lidt ked af det, og føler man fejler…
Men ellers så synes jeg da du skal ringe op og snakke med ham, måske bede om lov til at komme op, og få det udspecificeret lidt, så du bedre ved hvad der konkret er han mener, måske det slet ikke er så galt som du forstår det…
– Jeg ved feks at jeg selv ind imellem forventer for meget af Sofie, glemmer hun kun er 4 år… (på det tidspunkt 3)… Fik det afvide og tog det til efterretning…
Op med humøret, gør dig jo ikke til en dårlig mor… 🙂 *SS*
SMil Kris…
@prinss wrote:
@Annamor wrote:
Helt ærligt så ville jeg blive rigtig ked af at få sådan et brev. Det er jo en kritik af den måde du er overfor dit barn på, og hvem ville ikke blive ked af det?
Men som jeg læser din læges brev, så er det en venlig betænksomhed, såvel i forhold til dig, som dit barn.
Det lyder som om han gerne vil guide dig i den rigtige retning, og som om han har prøvet at formulere det så venligt og neutralt som muligt.
Jeg tror han gerne ville undgå at såre dig, samtidigt med at han synes der er nogle ting du måske kunne have brug for hjælp til.Grunden til at han ikke nævnte noget om det da du var der, er måske, at han lige skulle tænke konsultationen igennem og hvem der sagde hvad. Og så er den slags kritik ofte svært at blive konfronteret med direkte i situationen.
Helt ærligt, hvordan ville du reagere hvis han pludselig begyndte at kommentere/kritisere det du lige havde sagt til din søn?Jeg tænker at det på mange måder var bedst for dig at få det præsenteret i et brev. Og jeg synes du skal tage hen og snakke med din læge, og fortælle ham hvordan du opfatter brevet, og at du er blevet ked af det.
Men jeg håber du kan opfatte det som omsorg fra din læges side, for sådan tror jeg det var ment.
Kan helt sikkert godt se hvad du mener… Blev bare så overrasket over brevet da jeg på intet andet tidspunkt har hørt noget om jeg gør “noget forkert” over for min søn. Og så synes jeg nu heller ikke det er fair at vurderer det ud for en samtale, da jeg for det første ikke lige kan se hvad det er jeg har fået sagt som får klokkerne til at ringe, men tænker også bare at det kan være en smutter, hvis du forstår hvad jeg mener…
Jeg tror egentlig helst jeg ville have haft at han sagde det med det sammen i stedet for at sende et brev og indblande min sp… og så kunne jeg også have haft noget konkret…Ja, det forstår jeg godt.
Læger er jo også bare mennesker og kan begå fejl ligesom os andre. Måske har han været for hurtig i sin bedømmelse af dig, det ved jeg ikke.Under alle omstændigheder synes jeg du skal tage en snak med ham.
Du har ret til at få at vide hvad der har gjort ham bekymret, og hvad præcist han har skrevet til din sundhedsplejerske.
Og sig til ham, ærligt, at du synes det var en forkert måde han har håndteret det på. Og at du hellere ville have det at vide i selve situationen, i stedet for i et brev.
Måske gør han det så anderledes en anden gang.Jeg tror nok at han har pligt til at underrette sundhedsplejersken, hvis han ser noget der bekymrer ham, så det ville han gøre under alle omstændigheder.
Både og tror jeg.
Forstår godt din frustation over ikke at have fået det af vide ansigt til ansigt…
Men men men, træk vejret dybt, dette er for at hjælpe og ikke for at stå og slå dig over nakken…
Han har kontaktet sundhedsplersken så i kan få en snak og du evt kan få lidt hjælp hvor det nødvendigt.
Han har ikke meldt dig til kommunen eller noget…Og det er meget mere udbredt end du måske tror at der bliver snakket “for voksent” til et lille barn….
Kosten er meget almindeligt at snakke med SP om.
Og husk på lægen har set du har kontakt med dit barn.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.