Hmm hvorfor er der så mange man hører om der mister deres små fostre, føder døde børn og jah alle de grimme ting???
Jeg er helt ked af det på alles vegne, men jeg bliver sku også skør over det.
Jeg er begyndt at gå og være bange for mit eget lille barn i maven er død eller det er dødt når det en dag skal ud.
Er jeg den eneste der bruger mange timer på sådanne grimme tanker?
Hvorfor sker alle de dårlige ting?
Håber der er nogle der har overskud til at svare på det, fordi jeg er ved at blive skør. Det ene øjeblik er man super glad bare man får et jag i siden af maven(Nok ikke bebs) og det andet øjeblik er man tudefærdig… Tænk nu hvis tragedien rammer ens bebs….
Dette betyder ikke at jeg kun tænker på mig selv. Når jeg læser jeres historier piger skal i vide jeg føler med jer alle og sender mange tanker til jer.
Knus Malene 18+1